Jeg hører mange ting om dette års forårssolhverv. Information, jeg ikke helt forstår, men som jeg stoler på. Som tiden er gået, har jeg lært, at jeg modtager klare informationer og svar, men ingen forklaringer og beviser. Min opgave er at opdage, opleve og beskrive min oplevelse, men undlade forklaringen. Det er lettere sagt end gjort. Mit sind vil sååå gerne sætte ting i lineære systemer.
Nå, hvad er så egentlig forårssolhverv? Ja, det er jo starten på foråret, men i år finder jeg et andet faktum mere væsentligt.
Helt konkret er det dét tidspunkt, hvor dag og nat er lige lang. Vædder og Vægt er i balance. Maskulin og feminin er i balance osv. Det er hér alt starter – der er optimale vilkår for en skabelse. En skabelse af ligevægt, og i ligevægt. Forestil dig at “skaberen” er i sit max potentiale og højeste potens af alle ingredienser og står foran at eksplodere i et mægtigt fyrfærkeri af et nyt univers – et Big Bang – nåja, ok, måske bare en ny struktur på Jorden, men det har jo også betydning for både galakse og univers.
Jeg har lyst til at stampe i jorden og hamre i bordet og råbe: Det er sgu ikke for sjov. Det er ikke en hyggelig opstart af urtehaver, nye jobs og forhold. Det er starten på en ny livsform, hvis mål og resultater vi ikke kan læse os til. Det findes ikke i bøger og skrifter – heller ikke her på sitet.
“You will have to let go
of all that you know.
Only one truth travels forth
the breath life with the Star of North”
Vi er midt i en hvirvelvind, der kaster de nye frø af sig. Den har så godt nok hvirvlet i mange år, og er du lidt træt af det, så er det tid til et stort skift. Meningen er at vi forstår hvivlens natur uden at følge emotionernes bølger og tankernes spind. Det er ikke muligt at stå fast, som før, i en hvirvelvind, for dens natur er at løfte dig til nye højder, andre breddegrader og flerdimensionelle perspektiver.
Hvirvelvinden vil sno sig omkring dig og hviske dig i øret:
“Lad mig løfte og bære dig gennem vind og vejr.
Lad mig mærke din overgivelse til denne spirale kraft.
Giv mig af din tillid, og lad mig være din kraft og tempo.
Men, vær mit center, hold mit ror, og sæt en retning.
Tro på, at jeg i dette øjeblik bærer os,
som kun du kan ønske og befale det.
Lad dig rive med i bevidstheden om,
at du er den, der står ved roret med vinden i håret.
Vi skal videre til de næste dimensioner,
og så vore frø i muld af en ny slags.
Mens vi rejser, mærker du hvordan
vi slår rødder, og spirer overalt, vi kommer frem.
Det glæder mig, endelig, at kunne flyve og fare omkring dig,
som din livgivende, kraftfuld frakke.
Det glæder mig,
at vi er sammen, vi to.”
OK, stormene har lagt jo lagt sig, og solen skinner fra en skyfri himmel lige nu. Men jeg mærker stadig stormens kraft omkring mig, og jeg har sådan lyst til at fare ud i den nye verden og se solen skinne på nye måder.
Jaja, Lene og Minjaia, det er meget godt med alt det der poetiske. Men hva’ ska’ jeg bruge det til? Hvad skal der ske helt konkret?
❤ Det er meget enkelt, og jeg skrev det lige før: Det er ikke til at vide, for vi kan ikke bruge, det vi ved til at regne det ud. Vi ved det, når det sker, og det må vi være villige til – og dét må vi være villige til at elske. Uvidenhed!
Vi står på regnbuebroen på grænsen mellem “det konkret mentale” og “det abstrakt mentale”. Dét som tidligere blev kaldt lavere og højere mentale. Vi ved nu, at det er i det konkrete og lineære, at høj og lav findes. Men det abstrakte sind er hverken højt eller lavt. Det er abstrakt, ganske enkelt. Det kan ikke forståes fra den konkrete synsvinkel. Det abstrakte er i det nye, og for at kunne være der, må vi lære at tænke abstrakt. Den konkrete tankestruktur kan vi ikke bruge, når vi træder derind – over grænsen, på regnbuebroen.
Men lige nu, midt i den mest kraftfulde af alle balancer, solhvervet, har vi mulighed for at finde ligevægten i den transition, som hvirvelvinden tager os med ind i. Vi kan lade os bringe over grænsen, ind i den abstrakte bevidsthed og tænkning, og dermed se en ny verden rejse sig for vore fødder, som vi går, løber, flyver eller står.
Vi har et valg. Vi kan tage roret og være centrum på rejsen – et slags stormens øje, hvori der altid er klarhed og fred. Men, spurgte jeg, slipper vi da aldrig for storm? Nejda 🙂 Det er jo vindens natur at blæse, ligesom det er vandets natur at bølge. Vi har i den afgående tidsalder lært at være den, der styrer båden i bølgernes brus. Det betyder jo ikke, at der ikke længere er høj bølgegang. Det betyder, at vi har lært at navigere båden i bølgerne uden at miste fodfæste. Og sådan bliver det også med vinden i den nye, vandbærerens tid. Vi bliver gode til at holde roret og navigere med de stærke kræfter i vinden.
Som menneskehed har vi været igennem Jordens og vandets element. Vi er nået til luftens element, hvor vi rejser fra det konkrete og linære til det abstrakte og …… ja, hvad hedder det mon? Jeg vil bruge mit eget ord: “det spirale” 🙂
Du kan vælge at dyrke en ny have, finde et nyt job og indgå i nye forhold, men i dette år, ved dette Solhverv, ligger der for lysbærere meget mere bag. Shamanen (Chiron) kommer frem i os, og leder os til nye dybder på healingens og oplysningens vej. Der er meget at gøre ❤
Så, lad os bruge solhvervets kraftfulde balance, til tage roret, sætte retning og tillade vinden at sætte gang i en helt ny slags rejse, hvor vi helt sikkert ikke kender dagen, før natten (og de næste fuldmåner) er omme :-). Det vil jeg undersøge og skrive mere om de næste dage.
Jeg har nu nærlæst, og mit sind elsker mig. For det fik alligevel lov at forklare. Sindet er uforbederligt, men også skønt. Det sniger sig ind alle vegne. Og det er dejligt, for det betyder at det så gerne vil med på rejsen.
Forleden, i et skriv på mit site til tvillingesjæle, kom der en reference til fortællingen om Noahs Ark. Der er noget med skibe i øjeblikket. For det jeg ser nu, er billedet af Nordens vikinger, der med flåder af skibe rejste ud for at finde og erobre verden. Denne gang, kære I fra Nordens stjerneflok, rejser vi ud med vinden, ikke for at finde og erobre, men for at skabe.
Jeg er Lene og Minjaia – med Stjernefolket fra Nord
Minnaiah 