Fuldmåne i februar 19 – At være et lys i lyset

Intet er som det var,
og alt skal blive påny.
Søg det du er,
i dét du er.
Lad det folde sig ud, som en stråle
– et lys i lyset. 

Kære velkomne du. På den vej jeg går, er en af mine opgaver at undersøge, hvad oplysning er. Månen vil igen, måske for 117. gang, fortælle om at alt er, som jeg vælger at tro, det er. Troen skabes for det meste af de følelser vi har om ting, hændelser, mennesker. Hvis vi f.eks. rigtig godt kan lide noget, og føler os emotionelt tilpas, så kan vi tro, at det er godt. Føler vi det modsatte, kan vi tro, det er skidt. Vi har i gammel tid brugt troen og det mentale til at dømme enten/eller.

Men det mentale rækker meget længere end det. Blot tænk på videnskabsfolk. De vurderer, men dømmer ikke. De bruger deres vurderinger som baggrund for nye studier. De siger om deres udregninger og fund: “Aha, det er sådan det hænger sammen!”……. men kort tid efter bringer deres nysgerrighed dem til at spørge: “Men, kunne det måske hænge anderledes sammen?”. På den måde søger de hele tiden oplysning. Ikke i mørket eller det skjulte, men i dét de allerede ved. De folder deres viden ud. De søger lyset i lyset, helt konkret. Også selvom de studerer “The dark matter”. Deres nysgerrighed og tro på, at der altid er nye opdagelser at hente og mere at lære, bringer dem langt og gør en hel menneskehed godt. Gang på gang.

Måske kan du bruge det, kære. Søg i dig selv, som var du videnskabsmand eller -kvinde. Søg med nysgerrighed og glædens forventning over de opdagelser, der vil strømme dig i møde.  Søg efter dit potentiale i hvert øjeblik, og vid at hvert fund er en milepæl i dit videnskabelige studie.

Søg, opdag og vær lyset i lyset.
Det er månens budskab i disse dage.

Sidste år ved samme tid fyldtes jeg af en stemning af “No way back”. Det har været ret present siden 2011, men i 2018 føltes det, som om jeg var steget på et tog, der ikke kunne stoppes, og som jeg ingen kontrol havde over. Min frie vilje føltes ude af spil, og jeg følte mig mere som marionet end som bevidst tjener. Jeg var bekymret, og oplevede at jorden under mig rystede. Jeg sagde dengang ret nøjagtigt til min nærmeste: Der sker noget med mig, jeg ved ikke hvad, og det gør mig bange. Om 2 mdr vil jeg være et helt andet sted.  Jeg VAR bange, for alle mine kendte strategier og vaner blev utilgængelige, og i mange stunder gik jeg helt i stå, idet jeg ikke vidste, hvordan mine fødder skulle bringe mig videre.

Året, der er gået, har i den grad været en forandrende rejse. Jeg blev væltet omkuld i et rum uden gulv, og jeg har følt at svæve rundt mellem verdener uden at finde vant fodfæste. Det lineære blev opløst, meningen med alting forsvandt, tid og sted gav ikke mening. Jeg har følt mig som vild og fremmed i et ukendt univers. Men samtidig har der været den her grundlæggende fornemmelse af, at blive båret og ført.

Har jeg været marionet? Eller, har jeg ladet mig bære i tillid til, at universet, Gud, engle, eller hvad vi nu skal kalde det, har en plan, der matcher de ønsker og drømme, jeg har sendt ud i tidernes morgen? Dét har jeg tænkt på og undersøgt, og jeg har lært meget dybt, at intet er enten/eller. Det er begge dele, eller mange dele. Ved indgangen til den afsluttende fase i denne års- og månecyklus, har jeg vænnet mig til ikke at være sikker på noget som helst – til at der er flere spørgsmål end svar, og jeg ved, at når denne månefase slutter, da vil der heller ikke være flere spørgsmål af den karakter jeg har stillet mig selv indtil nu. Cyklusen slutter.

Jeg ved, at du, som læser, og mange flere, tager store beslutninger i løbet af de næste 2-3 uger, og gør klar til et helt nyt liv. Et liv, der ikke er baseret på gamle erfaringer, men på den nysgerrighed, der ligger implicit i at blive født ind i en ny verden. Nu er det så ikke verden, der er ny, men din bevidsthed, der atter har åbnet for nye synsvinkler. I disse dage rodfæster sig årets læring og indsigt. Det vil betyde, at du ser verden med nye øjne. Meget nye øjne. Du kommer til stede med et forstærket nærvær, og verden vil forekomme dig en overraskelse. Det vil få dig til at tage de nye og lige så overraskende beslutninger. De første små indre beslutninger falder nu, og når forårssolhvervet kommer, da fører du dem ud i konkrete tiltag i livet. Du, som læser med her, vil løbende have en oplevelse af, at kunne trække en rød tråd gennem året til disse nye tiltag og beslutninger du foretager dig. Er du følsom overfor den planetariske påvirkning, da vil du måske især kunne mærke Uranus’ insistéren på de sidste læringer om frihed i eget lys, inden den skifter fra vædder til tyr om få dage. Nogle af jer vil kunne mærke Chiron, der smyger sig ind omkring gamle sår på identitetsfølelsen. Tag godt imod – det er stor healing, der kommer til at foregå de næste mange år. Men ellers vil jeg nu lade astrologerne tale og skrive om alt det planetariske. Der er simpelthen så meget, der foregår lige nu.

Der er dem, som siger, at månen er ubevidst. For mig, er det ikke månen, der er det. Tværtimod! Den rummer al tidligere erfaret følelsesmæssig bevidsthed, blot er vi ikke selv fuldt bevidste om det. Derfor er det godt med en fuldmåne, der oplyser det emotionelle felt til fulde. Her kan du vælge at se, hvad der står dig i vejen, og det som støtter. Du kan se, hvad du bevæger dig fra, og regne ud, hvor du bevæger dig hen – følelsesmæssigt. Du er som et lys i lyset – en stråle, der folder sig ud fra lyset.

Månetid er for mig reflektionstid. Jeg har ikke behov for at gøre, handle, agere. Jeg har ikke brug for at slippe el.l. Jeg har brug for at være. Jeg har brug for at opdage alt det, jeg kan være, og under månetid finder jeg mine emotionelle potentialer. Med månens hjælp mærker jeg, hvad jeg har været, og det giver mig mulighed for, i endnu højere grad, at mærke og måske ovenikøbet vælge min væren i nu’et.

Det er vigtigt at huske, at når vi bygger vores nu-væren eller har et ønske om at bygge en helt ny væren, da kan det ikke være som en modsætning til den gamle. Vores tro på adskiltheden mellem nyt og gammelt, vil fastholde fokus på det gamle, måske mere end det nye. Prøv et øjeblik at se den nye væren, som helt ny, uden at skubbe den gamle væk. Det gamle er et potentiale, der har ledt dig til det næste. Det er ikke skidt, det var ikke forkert……det var dét, der bragte dig videre. Det var fra dét lys, du foldede dig selv ud som endnu mere lys.

Du kan nok regne ud, at jeg igen har haft en dialog med mig selv om skyggesider, mørke m.v. Jeg har måttet omkring det igen, for at stadfæste den bevidsthed, jeg har følt presse sig på længe nu. Jeg bliver igen og igen opfordret til at se lys og mørke som ligemænd, uden emotionel vægt. Jeg bliver bedt om at give dem lige værdi. Men jeg bliver også bedt om at fortælle, at hvis vi ønsker at leve i kristusbevidsthed, eller fred, da må det være dét vi søger efter i det skjulte. Både i os selv og i andre. Når vi vælger at søge efter modstand, blokering m.v., da er det dét vi frembringer. Vi kan vælge at søge lyset og freden i os. Alt er, som vi tror det er. Tror vi der er krig, så er der krig. Tror vi der er oplysning, så er der oplysning. Tror vi der er skyggesider, der skal frem i lyset, så er der skyggesider, som skal frem i lyset.  Så, hvorfor ikke tro, at der er lys, som skinner i lyset. Hvorfor ikke være den nysgerrige videnskabsmand eller -kvinde, der brænder for at afsløre det vi ønsker mest.

Hvis jeg var månen, så ville jeg i dette næste døgn fortælle dig om, at du ER alt det, du drømmer om at være. Jeg ville fortælle dig, at jeg har fulgt dig gennem hele året, at jeg har oplyst og vist dig alt det du ledte efter. Jeg har set, hvordan du fandt mod og styrke til at elske på måder du ikke kendte til.
Og jeg ville hviske dig i øret, natten igennem, at jeg holder dig i hjertets hånd, mens jeg beder dig vende blikket mod lyset, for det er dér, du finder det, du har bedt mig vise dig om dine sande potentialer.

Jeg er Lene og Minjaia med månen.