“Jeg er den nye måne, som fra mit skjul lader dig være den, som oplyser mørket og udfolder sin flamme på ny.”
Kære velkomne du. Jeg vil gerne invitere dig med til at meditere under den nye måne. Det er, som at stå ved havet og lade blikket sejle med bølgerne. Ingen tanke, ingen følelse, blot en bevægelse uden anden definition. Sådan er timerne under nymånen. – En vugge af stille bevægelse, der bærer dig ad natmørkt hav, gennem bjerge og glitrende grotter, hvor du ser, hvad du har brug for at se. Vær under denne måne en stille flamme – en fri væren – der lyser op i mørket.
Den frie væren opstår, idet vi afstår fra at tænke noget om den. Den opstår, når vi i højere og højere grad blot erkender, det som er. Du kan fortælle om det, der var, og om det du ønsker skal blive. Men, kan du tale direkte om dét, som er lige nu, og kan du, i den beretning, skelne, hvilke dele du har bragt med dig fra tidligere, og hvilke dele, der er nuets skabelse?
Mens jeg nu skriver under nymånen, er det med planetarisk hjælp muligt, at stå fri af tidligere tanke og følelse og skabe en ny vej. I disse timer opstår et tomrum, hvor alt synes at stå stille. Det er et godt tidspunkt for hvile, men også for nærvær og kontakt med helheden. Det siges at vare nogle timer. Derefter kan du igangsætte nye intentioner, mål, drømme m.v.
Vil du en nyskabelse fremfor gentagelse, da må den være fri af fortidig erfaring. Hvis mit ønske er, at skabe et projekt “der er bedre end før”, jamen, så får jeg det gamle projekt igen at bygge videre på. Så, i stedet vil jeg bruge min erfaring til at skelne gammel intention fra ny. Mit nye projekt skal være et barn af frihed, med egne muligheder. Det skal være renset for alle idéer om, hvad “det ikke skal være”, og fyldt med alt det, jeg gerne vil opdage og undersøge.
Jeg boede i mange år sammen med en mand, der i starten af vores forhold sagde: “Jeg vil ikke være dét, din ex IKKE var!” Før det, lærte jeg af min eksmand, at han ikke kunne være det, min far IKKE havde været. :-). Jeg måtte lære, at give dem lov til at være det, jeg ikke kendte til.
Hvis vi bygger det nye på, at det skal være noget, som det gamle ikke var, da giver vi ikke det nye mulighed for faktisk at være nyt. Lad det nye være helt nyt, kære. Lad det være noget, du aldrig har prøvet før. Tillad det at være spændende, dejligt, givende, kærligt på helt nye måder. Lad det ikke være bundet til gamle idéer.
Vi er i de sidste måneder af en cyklus. De planetariske hjælpere gør deres, så vi kan se, hvad der er gammelt, og på den måde kan vi finde nye rum til at skabe nyheder. De mange retrograder, som 2018 bød på, hjalp os finde, studere og afslutte løse ender og forhold. Derfor, er det muligt for os nu, at skabe nye fundamenter til nye forhold. Ja, jeg taler om forhold, for dét er hvad det nye år kommer til at dreje sig om.
Du er i gang med at sortere og fyre op under de frø, du vil bygge nye projekter af. Du er i gang med at formulere en vision, du ikke før har set så skarpt som nu. En ny vision, eller rettere, en fri vision, der har lov til at folde sig ud, som en nyhed med eget fundament og mulighed.
Når du nu i morgen, efter tomrummet, sætter din intention, da se det som kimen til en spire – et barn, du glæder dig til at opdage, at kende og elske. Sæt intentionen i tale fra dit umiddelbare NU og hav tillid til at din kraft er den, der kan nære og bære den videre.
Så i morgen et frø, eller flere, som symbol på din intention. Nær og plej de kommende spirer med al din nysgerrighed og kærlighed. Og følg dem gennem det næste år. Nogle vil forgå, nogle vil vokse – hav ikke en bestemt forventning, afkræv dem ikke et bestemt mål, men lad dig overraske og lære af deres vækst og vej.
Og husk på: Du er flammen – en stråle af solen – der oplyser månen. En flamme, der oplyser både dage og nætter på Jorden.
Jeg er Lene og Minjaia med månen – medrejsende og ved din side.
Minnaiah 