Det er sådan en fantastisk dag, hvor Merkur sætter sine sidste kræfter ind på sin retrograde bane, og vender sig fremad igen, mens jeg skriver. Det fantastiske for mig har været, at alle “baglæns”-momenterne har fundet deres indsigter undervejs og har bevæget sig fremad igen trods retrograderi, og sammen med det rene bord, som nymånen giver os at dække op til nye fester på, så har der været noget magisk over dagen – noget skabende, noget nyt og utrolig meget barnlig glæde. I det hele taget har denne retrograd været forunderlig, da alle forviklinger har løst sig selv, nærmest før jeg nåede at registrere dem.
Måske er vi ikke så forviklede længere ❤
Kære du, velkommen til – igen, eller for første gang – lad os undersøge, hvad det er, der er på spil i den kommende nymånestund.
Det har været dage med stor uforudsigelighed. Jeg har måttet låne et billede til mit indlæg, i stedet for at lade himlen finde et til mig. Med en utrolig præcision har universet ramt al min planlægning og forandret den. Til noget bedre, der har involveret flere planlægningspartnere, hvilket er lidt nyt for mig.
Der har været en mildhed omkring mig, der har fungeret som “buffer” for den iøvrigt kaotiske og let aggressive energi, som hvirvler rundt lige nu. Og inde fra en dybblå hule i mig er der en stemme, hvis lyd føles som et kærtegn, og hvis budskab er en bevægelse langt mere end ord. Jeg smiler – det er meget fint, men lige nu har jeg brug for ord. Så, kære, hvilke ord leder vi efter? Hvad er det, som ligger lige der på spidsen af tungen, og som er klar til at blive til en skabende formulering?
Åh ja, det er kærlighed, masser af det, klar til kys 🙂
Det er tilliden, som er på spil. Og jeg ser os, den ene lysbærer efter den anden, nå frem til den ønskede destination. Et energetisk samlingspunkt – Shamballah – hvor vi mødes for at høre………her skulle jeg til at sige Guds ord…… Jeg vender det lige lidt i mit væsen. Det lyder lidt søgt, synes jeg, lidt gammelt og floskelagtigt. Men, det er sådan, det føles. Der er noget andægtigt og glædesfyldt over stemningen. Så, jeg følger stien, og håber du er med, måske bare som den nysgerrige.
Der er et møde, og der er mulighed for at deltage. Et kærlighedsmøde i den grønneste dal på regnbuevejen. Jeg ser, hvordan menneskesjæle og familier ligger sammen i græsset, trækker vejret og lader dét de venter på strømme fra egne hjerter ind i et fælles hele, hvorfra det strømmer ind i menneskehjerter igen. Jeg ved at der har været et stort gennembrud i den kollektive bevidsthed, og jeg ved at det vil kunne mærkes i de næste dage helt ud i vores fysiske liv og leven. Jeg ved, at de mange, som deltager i mødet, vågner under nymånen med en dyb vejrtrækning, der bevæger til smil og en fornemmelse af at være på den anden side af det sidste bjergpas inden den næste oplysning. Jeg ved, at den sidste del af en rejse er til ende, og jeg ved, at den nye er begyndt. På én gang ser jeg hele den samlede rejse og de mange rejser og destinationer i den. Det er lidt svært at beskrive, men det hænger utrolig godt sammen i mit billede.
Forestil dig, at du sidder med alle sjæle-familier i centrum af symbolet “Flower of Life”. Herfra kan du se hele blomsten, samtidig med at du ser alle de små linjer og samlingspunkter i geometrien. Mødestedet jeg talte om før, sker lige her i centrum, hvor alt kan høres, alt kan ses og mærkes. Luften er frisk, energien absolut og …..ja…. alt er. Sådan er det lige nu.
Det er en mulighed nu under denne måne, at mødes og samles som én, være det hele, for derfor at rejse ud igen. Skyttens esoteriske budskab er: “Jeg ser målet, og når jeg når dette mål, ser jeg et nyt”.
Lad måske dine næste meditationer foregå i Shamballah eller i centrum af Flower of Life, som jeg beskrev det ovenfor, og mærk kontakten til hele din familie i dette fællesskab.
Tilliden har været på spil i de sidste mange år, hvor vi har rejst i blinde. Tilliden til, at vi finder vejen og hinanden. Jeg vil gerne sige tak for, at du rejste ud, fandt vej og kom sikkert frem. Jeg vil gerne sige dig tak for at møde mig, og jeg vil gerne fortælle dig, at jeg glæder mig til at vi mødes igen.
Jeg er Lene og Minjaia med månen – medrejsende og ved din side.
Efterskrift:
Jeg har brugt nogle dage på at undre mig. Ovenfor har jeg refereret til skyttens esoteriske budskab, hvilket virker forkert placeret, idet vi er i stenbukkens energi. Stenbukkens budskab er: “Hensunken er jeg i overjordisk lys, og dog vender jeg dette lys ryggen”.
Jeg har forstået at Shamballah er det overjordiske lys. Der hvor vi bare elsker at være. Vi forlader det gang på gang, for at transformere både os selv og jordisk væren. Det er hensigten. Men før vi kan gøre det, har vi brug for at være som skytten – altid villig til at sætte ud mod nye mål.
🙂 det er der lidt modstand på, så derfor er skytte-energien med i dette indlæg, så at vi finder tilliden og lysten til at tage lyset med på endnu en vandring efter at vi har mødtes
❤
Minnaiah 
