Fuldmåne oktober ’18 – om venskabet med månen og mit (dit) livs kærlighed

Kære du, velkommen til.
Det er sørme godt nok fuldmåne, med alt hvad der hører til ❤ Men, er du klar over, hvor tæt forbundet du er med månen? Ved du, at du er her, for sammen med månen at hjælpe jorden løfte sin frekvens, så den matcher ny tid?

Månen er din ven, din hjælper og din partner, men ved du at det er gensidigt?

“Jeg er månen på samme vej som du. Opstigende i ny tid med dig ved min side. Jeg lader mig lede af dig, som du af mig. Vi rejser sammen som ligeværdige entiteter i et univers af kærlig sammenhæng. 

Jeg er lavet af kærlighed til liv, ligesom du. Jeg lægger mit liv i dine hænder, og lader mig løfte til det største lys, som heller ikke jeg kender omfanget af, da jeg endnu ikke har været det. Ved hver fuldmåne mærker jeg, at kunne rumme og formidle et dybere lys. 

Brug denne viden og mærk, hvor stor betydning du og vores samarbejde har for min væren.”

Oktobermånen har altid haft stor betydning for mig. Den har det med at finde det lille sted i mig, hvor jeg endnu ikke har mødt den ubetingede kærlighed. Denne måne er ingen undtagelse. Jeg har ikke den forståelse, at månen bringer dramaerne frem. Tværtimod, den gør kærligheden mulig. Så, under hver fuldmåne lader jeg mig gerne føre til de oplevelser, der virkelig kan gøre det muligt for mig, at være kærligheden.

Min egen månehistorie denne gang rummer et overvældende møde med “The Divine Masculine”, der opstod som en del af mig – i mig –  under arbejdet med en klient. Det hører under de oplevelser, jeg simpelthen ikke kan sætte ord på. De ord jeg kender, beskriver ikke hverken ydmygheden, ærbødigheden, taknemmeligheden eller den kærlighed jeg fandt i og omkring mig selv. Jeg kan heller ikke beskrive de tårer, der fulgte. Smerte, glæde, længsel, fuldkommenhed, afmagt, storhed, ydmyghed og ærbødighed i en pærevælling. Man kan godt sige, at jeg, i det glimt, fandt meningen med mig – med livet – og jeg følte mig elsket som aldrig, aldrig før. Men ligegyldigt hvilke ord, jeg forsøger at bruge, så lyder det som banale floskler.

Jeg kan ikke få det til at passe med nogle af alle de mange astrologiske tendenser der er, og når jeg prøver, så har jeg fornemmelsen af en masse guider, der sidder og klasker sig på lårerne og græder af grin, som var jeg den dygtigste stand-up komiker hidtil set. Hrmpf! Jeg bryder mig ikke om at føle mig dum, og har det også lidt stramt med, at være til grin 🙂 men …… deres latter er så pokkers smittende, og jeg kan simpelthen ikke lade være med at grine selv – af mig selv. Jeg gør det med en enorm kærlighed. For når det kommer til stykket, så er jeg vild med, hvor sjov jeg faktisk er i min jordiske form. Alle mine forsøg, mine anstrengelser, mine mange spørgsmål, og især det faktum at svaret altid har været det samme. Igen og igen.

Svaret på alting er: Jeg elsker dig. 

Jeg plejer at slå det hen, som useriøst og pjattet. Der må være en bedre forklaring, et bedre svar, noget med bid i, noget med udfordring i. Der må være en struktur, jeg kan lære om. Et mønster, et system der kan forklare. En viden, der dur.

Men lige her under fuldmånen lærer jeg, at den største udfordring ligger i, at anerkende at være den elskede. I det lille, eller måske store glimt, du tager imod den oplevelse, da ved du hvem du er, og hvad du er kaldet til. Det føles simpelthen, som en kalden i hjertet, der bare fortsætter og fortsætter.

Lad dig elske, vildt og vovet, helt og hjerteligt – lad din indre mand og kvinde fylde dig ud med alt fra nærvær og tryghed til passion og erotik. Tag del i kærligheden, og lad den tage del i dig.  Det er din mulighed under denne måne. Hvis du vil.

Kærlighed er alt som er.

Jeg ved det godt, det lyder som en floskel. Men, der er en sandhed i det.

Jeg er Lene og Minjaia med Månen – medrejsende og ved din side.