Nu kommer jeg så til del 3, som egentlig var det, der fik mig skrive del 1 og 2. Det er til jer, der måske flere gange i livet har tænkt: “Jeg vil gerne hjem”. Til jer, der har mærker eller har mærket tomrum – tiden før genfødsel. Til jer, der tidligere har oplevet genfødsler, og som i det tomrum, jeg i det følgende vil beskrive, har undret jer over at der ikke var nye mål i sigte.
For mig er det tid at gøre status. Intet bedre tidspunkt end under Vægtens indflydelse. I Jomfruen mærkede jeg fuldkommenheden, og i Vægten finder jeg balancen i det hele. I det hele taget kan 3. dekanat, som også står for luftelementet, det mentale, bruges til at vurdere høsten :-), hylde læringen, for derefter at se nye mål i horisonten.
Denne høst er anderledes – meget anderledes. Vejen dertil, eller derind skulle jeg måske sige, har været dybtborende og forandrende.
Jeg vil så gerne kende og være hele mig. Der var et tidspunkt, hvor der var mange ting, jeg ikke syntes jeg var, og mange ting jeg ikke ville være. Men, som livet har formet sig, har jeg mærket og prøvet at være det hele. Jeg har brugt tid på at være frygtsom, men det forsvandt undervejs i erkendelsen af, at hel væren er en inklusiv tilstand – der er altså ikke noget, som ikke kan væres eller som kan udelukkes. Indimellem har det efterladt mig meget ydmyg og lille, andre gange mægtigheden selv.
Igennem de seneste uger har jeg mærket en helt ny stemning. Opgaven synes løst. Jeg er hel. Jeg er X, jeg er Y, alt det udenom og alt det indeni. Det er et besynderligt sted, hvor personligheden ikke længere har brug for at være én, men kender sig selv, som en del af en hel ligning. Paradoksalt nok er det gennem længere tid en slags tomhed, der fylder. Følelsen af at være færdig. Målet er nået, og der er ikke flere i sigte.
Der en neutralitet, der et øjeblik vækker lidt bekymring. Er jeg depressiv, er jeg døende…..? Det er ingen gnist eller anden passioneret intention. Personligheden har mistet sin kamp ❤ Den har oplevet, hvad den ønskede at opleve, og har ikke flere ønsker. Jeg ser den siddende på en stor sten, kiggende ud over vandet. Den føler sig ikke værdiløs. Den har opnået meget, sat meget i gang, og den har sat gode spor. Men opgaven føles afsluttet, der er ikke mere at gøre. Hvordan skal jeg forstå det? Hvordan skal jeg være, når jeg ikke skal gøre?
Jeg spurgte flammerne i en stille stund ved et bål, og ilden viste mig, hvordan sjælens flamme ER stille og neutral. Selvom personlighedens passion falder bort, er der stadig en ild, der brænder. Og med en slags afrunding i dag, forstår jeg, at det jeg oplever, er at være hjemme. Jeg er overrasket. Jeg troede hjem-følelsen ville vække lysten til at feste, danse og synge, og til at sætte en hel masse igang. Men sådan er det ikke. Der er ingen mål eller fremtid i sigte – ingen lyst eller brænden for at finde det. Der er bare lysten til at se ind i flammerne, eller ud over vandet. Idéen om at trække vejret – at ligge i græsset og trække vejret sammen med Jorden – bliver større end alt andet.
Efter et halvt liv med masser af gøren, mange præstationer, meget stræben, så føles arbejdet færdigt. Lige nu føles det, som et tomrum, men det er fordi personligheden endnu ikke har vænnet sig til rummets uendelighed. Mulighederne og potentialerne er utallige, men tidløsheden størst.
Jeg bliver stillet overfor at skulle træffe et nyt valg. Vil jeg tage en ny runde i mennesketiden? Eller vil jeg holde ferie? 🙂 jeg får helt dårlig samvittighed, for jeg har faktisk mest lyst til ferie. Det er muligt! Jeg kan holde ferie i mit nye hjem ❤ Det vil jeg gøre for nu. Jeg vil lære mit hjem at kende. Måske jeg finder på at bygge ud, måske vil jeg invitere gæster….. nogen, der trænger til at ligge i græsset og lave fine bål af sjælens flammer.
Så, til dig, der har ønsket at komme hjem – det sker, men det er overraskende og anderledes. At være hjemme er en væren – hel væren og kun det. Og skulle du nu opdage, at det er dét, som er sket med dig, så siger jeg bare:
Velkommen til – lad os trække vejret sammen.
❤ Jeg er Lene og Minjaia
PS: Læs evt del 1 her og del 2 her og del 4 her
Minnaiah 
3 Comments