I hvert menneske jeg møder, ser jeg en stjerne – på jorden en blomst af kærlighed – et menneskebarn af skønhed og glæde.Jeg ser blomsterbarnets drømme og muligheder, og jeg ser, det bærer sandheder fra oplevelsen af livet hér.
“Når jeg fortæller min sandhed, går verden i stykker. Da bliver jeg skyld i sorg og smerte.”
Sådan tænker et barn fra hjem med unævnelige hemmeligheder. Sådan tænker et barn, der engang fortalte en kærlig sandhed, der blev forstået som et angreb.
Vi bevæger os mod fuldmånen i vægt/vædder, og den er som et sandhedsserum. Unævneligheder og hemmeligheder i mørke skjul bliver oplyst, og der skal virkelig meget kontrol til at holde det nede. Vædderens styrke er enorm. Den kan holde til og på meget. Og med vægtens evne til balance, kan vi stole på, at det som kommer frem tjener freden.
Der findes så mange hemmeligheder og sandheder. Der er skønne hemmeligheder om forelskelser og gaver. Der er forløsende sandheder, der bringer retfærdighed til dem, som ventede på det.
Men der er også hemmelige sandheder, der er “farlige”, der ryster og ødelægger. Mange af jer, som finder vej til mig, har tidligt lært at bære på sandheder, der kan ødelægge.
Al min kærlighed til jer ❤
Et “blomsterbarn” bærer sandheder så dygtigt som månen. Vi forvandler dem, bruger tid på at give dem af vores kærlighed, indtil de er så bløde, at de kan glide igennem verden uden at gøre skade. Når en sandhed modtages af et åbent hjerte, da vil den være beskyttet, hjulpet og uskadelig. Derfor venter mange sandheder på åbne hjerter.
Jeg bærer i mig en blomst af barnlig skønhed. En blomst af kærlighed til liv og mennesker. Sådan var jeg som barn. Sådan er jeg nu, men indimellem ser jeg mig, som et brændt barn med hemmelige sandheder, som jeg forsøger at beskytte verden imod. Ja, det er lidt omvendt, men sådan er det med nogle sandheder.
Der er sandhed om hændelser, og der er sandhed om væren. Jeg bærer mange sandheder om hændelser, der kunne gøre, at du ville dømme dem og det, jeg kan fortælle om – derfor har jeg ikke interesse i at fortælle dem. I mine fortællinger om hændelser ville sandheden om min væren fortone sig og opløses i nye dramaer og historier. Men lad mig fortælle dig om væren – at jeg er en blomst af kærlighed, der i al sin vækst giver af sin skønhed og duft til alt som tager imod. Den bærer en sandhed om en kærlighed, der er uudslukkelig uanset hvad den møder.
Og sådan ser jeg dig.
Forestil dig nu, at alle omkring dig er sådan en blomst. En blomst, der leder efter åbne hjerter at give sin kærlighed til. Måske du kan mærke blomsten i dig? Vi kan bruge et langt liv på at prøve at finde veje til at beskytte både blomsten og verden. Som i historien om “Den lille Prins” kan det være, at vi har sat en glasklokke over blomsten. Måske har vi opdaget, at det virkelig er en god beskyttelse, men samtidig årsagen til at vi visner og dør ud.
Jeg selv har været en blomst i glasklokke. Måske også du? ❤
Du er værd at beskytte – det ved jeg. Men ved du, at din eneste sikre beskyttelse er din kærlighed?
Tænk om alle vi blomster sprang frodigt ud i al vores kærlighed og gav af den gavmildt og i overflod…. da må verden stoppe op et øjeblik, trække vejret og ånde duft og skønhed ind. Vis mig din kærlighed, kære, og modtag min.
Måske, du engang oplevede, at din kærlige sandhed blev slået ned som et angreb. For dét giver jeg dig al min kærlighed og omsorg. Du gav den i ønsket om kærlig balance – en handling, der kendes og elskes af dit guddommelige univers. Ikke bare i det æteriske, men lige hér.
Så, se dig omkring. Vi er mange, lige omkring dig, med kærlige sandheder om blomster og stjerners væren af kærlighed og skønhed. Vi er mange med åbne hjerter og fremstrakte hænder. Giv dig til kende som blomst og stjerne, og lad os tage hinanden i hånden og gå sammen.
❤ Lene og Minjaia
Minnaiah 