Den nye menneskelighed af åndens natur

Åndens natur er dét, som skal forbinde os i den nye menneskelighed. Ligesom træerne forbinder sig og samarbejder, fordi det er deres natur, således skal også mennesker forbinde sig i den næste menneskelighed.

Kære velkomne du. Er du klar? Vil du sætte dig ved min side og tage imod min hånd, som jeg din?

Åndens natur træder til og ind i dig, når du mindst venter det 🙂 Ja, når du er holdt op med at søge og vente på alt dét, du søger efter og venter på. Og da vil du række ud i menneskeligheden og finde åndens hjertevarme hænder og barnlige, perlende latter overalt på din vej.

For nogle dage siden skrev jeg: Forvent glæde og skønhed. Intet mere, intet mindre.

Det er, hvad jeg har oplevet i de sidste dage. En ny taknemmelighed finder vej. Taknemmeligheden for næsten ingenting. For at trække vejret og for netop at være næsten ingenting – blot én af så utroligt mange, der trækker vejret på samme tid.

Jeg har knælet. Mit Ego følte blødende knæ og destruktion, alt imens min ånd trådte igennem min sjæl, satte sig ved min side og ventede. Tålmodigt, nænsomt og alligevel så kraftfuldt, at jeg måtte blive siddende. Det var et møde med min egen styrke. En styrke, der overmandede mig og bragte mig til stilstand. I det øjeblik blev mit Ego til ingenting, og jeg mødte tomheden – og tomheden blev til stilhed.

På et tidspunkt vil du møde denne stund, som du har øvet dig på hele livet. Det øjeblik, hvor du, set med det fine lille Ego’s øjne, opgiver og overgiver dig – hvor du i sjælens øjne hengiver dig. Det er en hengivelse, hvor du igen mærker at være blot en gnist.

I øvetiden søger vi. Vi søger ting, relationer, status, succes, os selv, forløsning – vi søger og søger. Vi søger væk fra det, vi ikke bryder os om. Vi søger hen, hvor græsset er grønnere. Vi bliver dygtige til at kontrollere, at slippe, at modtage, til at manifestere.  En lang lang vej mod noget, der er bedre, end det som er. Altid på vej……..

Tidens trend handler om manifestation. De siger: “Se det for dig, og det vil ske”. Så, vi ser os selv i stemninger, relationer, job, positioner m.v. Laver visionboards, selvrealiseringer og endeløse manifestationer. Du får mere. Du kan mere. Du ved mere. Du gør mere. Mere og mere, men det fylder dig ikke. Det bliver aldrig nok. Dit bæger føles på en eller anden måde altid lidt tomt. Så, du gør mere og mere. Flytter dig, flytter job, flytter relation, interesse, hobby, mening, tro. Du løber hurtigere og hurtigere. Fra livet? Fra det du er?

❤ hvor langt vi arbejder og løber, afhænger af vores styrke – husk på ånd og personlighed matcher hinanden i styrke.  Har du en stærk personlighed, fyldt med vilje, stædighed, stolthed, kærlighed, da er det for at matche din sjæls potentiale – den ånd, som gennemstrømmer den. Har du en stærk personlighed, da betyder det, at du har potentialet til at bære stor bevidsthed. Det betyder også, at du nok har løbet og arbejdet længe og intenst.

Ånden venter blot på at få lov til at støtte dig i jeres mission. Den venter på, at du har øvet dig længe nok – på det øjeblik, hvor du giver plads til den fulde styrke – foreningen.
🙂 det er rigtigt. Det er lidt dejligt for personligheden, at høre om styrke. Men, det største øjeblik er dét, hvor den bliver til ingenting i stilheden – et partikel i en kæmpemæssig helhed. Et sandkorn på en strand. En dråbe i et hav.

Det kommer pludseligt. Det øjeblik, hvor du står stille, holder op med at løbe, vide, kunne, gøre……. Du er! Fra det øjeblik findes kun det. Alt andet hører under foranderligheden.

I dag er jeg overvældet af taknemmelighed over min personligheds styrke til at sige:
JA! Jeg er. Jeg er, at jeg er.
Og jeg er taknemmelig over, at vi mærkede, alt det vi er, sammen.

Det blev den stund, hvor jeg lærte ikke at være alene. Jeg lærte, at himlen er på jorden, når jeg bringer ånden ind i menneskekroppen. Den åndelige væren er forenet med alt omkring. Det er åndens natur! Det er åndens mission at bringe menneskene sammen, og sådan vil den være forenet – også hér. I en ny og forenet menneskelighed.

I dig og mig – i mennesket – vil det et øjeblik føles, som om vi er ingenting. Ingen planer, ingen fremtid, ingen fortid, intet mål, intet væsentligt. Vi trækker vejret. Vi trækker vejret sammen med den som sidder ved siden af.

Og så kommer det lille mirakel: Vi rækker ud, og tillader foreningen. Vi rækker ud til et andet menneske. Ikke fordi vi vil have eller forventer noget. Ganske enkelt fordi vi mærker samhørigheden. Vi er forenede. Vi rækker ud og ind i vores næste, og tillader ham eller hende at række ind i os. Vi mødes med åndens hjertevarme hænder og perlende latter. Stræben og søgen afløses af væren i nysgerrighed på oplevelser.Ingenting bliver til enhed bliver til helhed, og helhed bliver til alting.

Kære du. Jeg er glad for, at du er her. Lad os sætte os ved siden af hinanden, holde hinandens hænder og lade latteren runge fra jord til himmel. Lad os være nysgerrige sammen.

Jeg er Lene og Minjaia – medrejsende og lige ved siden af.