Lions Gate er mange ting i år. Rigtig mange ting. Hér vil jeg koncentrere mig om helingen af Hara- og Pandeschakra, Solar Plexus- og Halschakra, samt forbindelsen dem imellem. Det er en heling af dit indre skabende barn, forbindelsen mellem din indre mand og kvinde, seksualiteten m.m., som vil efterlade dig ny og levende NU.
Kære du, som er her igen. Jeg genkender dig ❤ Jeg genkender et barn på mellem 7-17 år i voksen forklædning. Et barn med en hemmelighed. Et barn, der har ladet alle grænser overskride, for at bevare en hemmelighed. Jeg ser dig nu, kære, midt i Lions Gate portalen, vakle en smule….. Stå stærkt lille du, mens du i spejlet ser, at din størrelse er overalt. Mens du ser, at din ubetingede kærlighed vender sig og tager om dig – endelig dig.
Jeg ser dig inde bag forklædningen. Og jeg forsikrer dig, at du er menneskebarn – ikke bare Guds barn, ikke bare engle- og stjernebarn, ikke bare dine forældres barn. Du er menneskebarn – den virkelige race af den kærlighed, som er opstået af kærligheden mellem Sol, Måne og Jord.
Kære menneskebarn, kom da helt tæt på, og lad mig mærke din varme, lad mig høre din historie, og lad os folde sandheden helt ud.
Kender du det, at lede efter sandheden?
Hvad er sandheden om mig, om min historie, min oprindelse – mit livs formål. Er du nået så langt, at du ved, at dine relationer og livets hændelser afspejler dit indre, og har du, ved de hændelser du ikke bryder dig om, spurgt dig selv, hvordan det kan være, det viser sig igen og igen? Og har du undret dig, efter at have besvaret dine spørgsmål? Undret dig over, at du ikke helt finder din forløsninng – den dybe vejrtrækning, der lader dig afspænde hele din væren, og som efterlader et smil i hjertet, der forplanter sig til din hud, der trækker blidt i musklerne omkring dine øjne og læber.
🙂 hver erkendt sandhed efterlader os i smilets vugge. Men er det ikke rigtigt? Et smil ligner en vugge eller hængekøje. Det er værd at huske på. Alle vore veje leder til smilets vugge.
I en periode med retrograd’eri af så massiv karakter, som nu i disse måneder, bliver det muligt at give sig hen til at modtage livet og smilets vugge, i stedet for at søge og jage.
Det er værd at huske på, at der i hver søgen ligger et udtryk, for at ville noget andet end NU’et. Det er værd at skelne. Det er væsentligt at skelne. Kan du mærke og skelne, om du går eller står? Og kan du mærke, hvis du går, om det er øjeblikket du forlader eller din begrænsende bevidsthed om det (din hemmelighed)? Tør du gå til og gi’ den gas som et Nu-væsen?
Står du i dit nu, og mærker længslen efter sandhed, da se dybt i Nu’et. Den findes lige dér. Du holder den hemmelig, men den er der. Måske, holder du den så hemmelig, at du bliver nødt til at bevæge dig ind i “et andet nu”, for at starte en ny søgning. Måske forlader du dit gyldne øjeblik, for at finde et andet, du bedre forstår, bedre kan rumme – ikke er bange for. Det kan føles som en lettere vej at gå, men …… hemmeligheder er tung byrde.
Jo, jeg føler mig selv provokeret af ordene. Skulle jeg virkelig blive i ……… tjah, alle de forhold/øjeblikke – NU’er – , der gør ondt, er uretfærdige eller undertrykkende? Ja! Bliv dér, og giv dig selv til kende som en sandhed. Vis dig, at du ikke er en hemmelighed, men at du står stærkt i dit evige nu. Så stærkt at du mærker den magiske kraft, der opstår af din modige vilje.
Din magi vil afsløre – tage slørene af – den hemmelighed, du længes efter at forene dig med.
Hvad er din hemmelighed?
Du finder den bag de slør, som Lions Gate kræver, at du afklæder dig. Hvad har du pakket din sandhed ind i? Jeg ser mig dybt i øjnene og mærker ind i min personlighed. Den personlighed, der gerne vil være “lige så god” som sjælen. Den, der gang på gang har prøvet at overbevise mig om, at den er sjælen selv ❤
Kender du det?
Vil du være ærlig sammen med mig?
Min største hemmelig er, at livet har gjort ondt. Jeg har pakket det ind i taknemmelighed over at få lov til at lære. Taknemmelighed over at få lov til at være. Jeg har pakket det ind i, at være mester i tilgivelse, kærlighed, tålmodighed, rummelighed. Jeg har pakket det ind i at være Guds Barn, Jesus’ discipel. Jeg har pakket det ind i kærligheden til smerte.
Jeg har misforstået kærligheden. En del af mit 7årige barn står stadig, med store øjne og spørger mig: Hvad er kærlighed? I alle årene har det lille barn vedholdende stillet sit spørgsmål, for at huske mig på, at jeg engang glemte at svare, og at jeg pakkede mit sande svar ind.
Der er noget sandt i de indpakninger. Men, som indpakninger er de flygtige, de bliver til slør, der tages af. Og står jeg nøgen tilbage, så finder jeg et menneskebarn. Et sandt og kærligt menneskebarn, der synes, at livet gør ondt. Og ved du hvad, kære læser, det forstår jeg så uendelig godt.
Jeg glemte at sige det – dengang, og i mine næste mange øjeblikke – for jeg troede, at jeg dermed ville være forkert. Så, jeg har gjort meget ud af, at vise mig selv, hvor meget jeg nyder det smertefulde liv. Måske også du? Hvis vi skal være helt ærlige?
Mærk nu godt efter, kære menneskebarn. Du stod mit i dit livs opvågning og glædesrus, da du mærkede slagene fra det jeg vil kalde umenneskelighed. Du står der stadig.
Det er sandt. Der findes umenneskelighed. Men der findes også dig. Du står midt i dit livs opvågning og glædesrus. Det er din sandhed. Den er nu, den er her, den er virkelig. Alt andet ligger som slør omkring dig.
For mig bliver af-sløringerne starten på et liv i latter, velvære og rigdom. Jeg vil sige JA til det lille barn, der gik over alle grænser i sin opvågning, og min grænseløshed bliver min styrke og mit skjold på helt nye måder. Det bliver et liv uden hemmeligheder. Jeg glæder mig over at gøre plads til at finde mig i ubetinget kærlighed til det ukendte.
Jeg trækker vejret dybt, lader huden trække mine smilebånd i vuggestilling. Jeg mærker hvordan mit hjerte sender fornyet energi ud i mit kreative center – Harachakraet. Jeg smiler ved genkendelsen af den lidt kriblende dejlige energi, der kommer tilstede ved forelskelse. Man kunne godt kalde det barnets kærlighed til livet. Man kunne kalde det den guddommeligt indre mand og kvindes bevægelse med hinanden. Uanset hvad du vil kalde det, så er det lidt ekstatisk.
Lad os opdage ekstasen som en virkelighed og ikke som en guddommelig hemmelighed. Og med et lille finurligt smil vil jeg sige: Må kærligheden til dig og livet nu give dig dit livs forløsning 🙂
Jeg er Lene og Minjaia
Minnaiah 