Kære du. Velkommen, jeg er glad for, at du er her. Jeg har lyst til at sige, at det har jeg brug for, der hvor jeg er nu. For det er et besynderligt sted, hvor jeg helt bogstaveligt bygges om.
Indlægget her har en mere videnskabelig karakter. Et nørderi i universel natur og kultur, jeg holder meget af – noget jeg føler mig godt tilpas i, faktisk på samme måde, som jeg føler mig helet i naturen, dansen og musiken.
Mens jeg skriver, springer killingen “Mysling”, op til mig. Hun er meget interesseret. Hun spinder og vil gerne skrive med, går lidt rundt på bordet – jeg afventer, og hun lægger sig ved siden af pc, så hun kan følge med. Hun slikker mine tastende fingre på en måde, der viser mig, at hun er med, at hun støtter. Jeg tror hun fortæller mig, at vi er i gang med noget, der er vigtigt.
Som rigtig mange trækker kort – tarotkort, englekort m.v. – så trækker jeg “himmelkort”. Min opmærksomhed fanges gerne af billeder på himlen, eller i naturen blandt blomster og dyr. Hér finder jeg mine spørgsmål og svar til dét, som har væsentlighed.
Jeg fulgte lyset i dag, og jeg undrede mig, for jeg så aldrig solen fri, men blot i frembrud fra skyer. Og jeg forstod at noget væsentligt var på vej frem af tåger eller slør, eller som sommerfuglen der bryder ud af sin pubbe.
Jeg undrede mig igen, da jeg så vinterfarver på himlen á la dem, som oplyser februar måned. Jeg spurgte: Hvad vil sommersolhverv og vinterlys fortælle? På hvilken måde har det betydning for mig, og for den som læser med her?
“Se det som et symbol – igen – på, hvordan der altid er balance.
Balance vil altid sit eget bedste. Balancen kan opfattes som helhed set i lup. Balancen vil, når vi længes efter den, søger den, opsøger den, undersøger den, vise os hvordan komponenterne i den udfolder og fordeler sig. Det er en opskrift på perfektion. Balancen er en perfekt komposition, på samme måde, som når vi udvikler og forfiner vores bedste opskrift i køkkenet med en perfekt komposition af kærlighed og krydderi.”
Mit budskab har stor betydning for mig. Jeg er i en process, hvor jeg står som i en trance, og ser alle mine komponenter flyve rundt i forskellige tempi, fra slowmotion til rasende fart, uden muligheden for at kontrollere eller komponere. Jeg har ikke en oplevelse af at være i balance, og dog forekommer det, at balancen er i gang med at komponere sig selv. Den har sit eget liv, uden om dét jeg tidligere kendte som min frie vilje. Jeg kan ikke tænke tilbage og ikke frem. Jeg kan heller ikke sige, at jeg er i NU’et, men jeg er i dét, som er, hvis jeg giver min opmærksomhed til det. Jeg lærer om at være tilstede.
Jeg lærer om tilstedeværelse i nano-sekunder, dem jeg ellers ikke har været i, fordi de i almindelig bevidsthed forekommer at have en hast, der gør dem usynlige. I en kanalisering fra 2012 fik jeg besøg af nogle, der kaldte sig lydens og tidens herrer. De talte om, hvordan et øjeblikket forlænges eller strækkes ved hjælp af lyd. Lyd er manifestation af intention.
Et øjeblik er, i første omgang, møntet på, det vi ser. Det varer så længe for os, som vores intention er tilstede i det. Når vores intention går andre steder hen, synes øjeblikket at slutte. Dog er øjeblikket altid tilstede, for der vil altid være bevidsthed til at holde det. Måske ikke fra dig, men da fra en anden eller noget helt tredje – en plante, et dyr, en entitet. Det er ikke kun mennesket, der har intention tilstede i et øjeblik. For så vidt kan man sige, at idéen om et øjeblik, blot afspejler menneskets evne til at koncentrere sin tilstedeværelse i et givent tidsrum. Rummet findes upåvirket af tid, tiden findes ikke, men der er en uendelig lyd at opfange og forme billeder af. Når vi former billederne, oplever vi et “øjeblik”, når vi holder op, synes øjeblikket slut.
Som menneske er det bekvemt at kunne bevæge sig “fra øjeblik til øjeblik”. Med den grad af bevidsthed vi har nu, er det ofte for overvældende at modtage de mange informationer, der ligger i et øjeblik. For øjeblikket er et billede af NU, og Nu’et er helhed – den perfekte komposition af alt som er. Vi kan kun modtage dét, som vi har bevidsthed til, og som vore emotioner kan rumme. Men rummet rummer det hele 🙂
Således forstår vi måske, at “ikke alt er, som det ser ud”. Vi ser kun en ganske lille del af det, som udspiller sig i kompositionen. Måske kan vi, med den viden, begynde at ønske at høre mere? Åbne os for at rummet og mulighederne i det er uudtømmelige og altid i balance.
Vi afslutter oftest vore øjeblikke, når vore følelser fortæller os, at det er tid at flygte. Nu lyder at flygte måske lidt negativt. Vi kan også kalde det, at gå videre. Og det er der noget fornuft i. For ad følelsers vej, kommer vi ikke længere end til korsveje og blindgyder. De leder os ikke til vejen videre, for de bryder sig ikke om ukendtheden – om den del af rummet, hvor de ikke på forhånd kan finde sig selv i balance. Så, vi forlader øjeblikket til fordel for andre følelser, som vi kender bedre, eller måske til fordel for mentale undersøgelser og udvikling af nye strategier, sådan som vi har for vane, når vi når til korsveje og blindgyder.
Men,……. så sker det uventede, det som opløser alle veje, strategier, regler, formodninger, overbevisninger. Du vil finde dig selv, som jeg, på “Herrens mark”, hvor du er uden velkendt kontrol, uden mulighed for at forlade øjeblikket, og således begynder oplæring i balancens natur.
Står du nu, som jeg, et sted, hvor tiden står stille, og mærker du at al verdens komponenter svæver, flyver, kravler eller raser omkring dig, da prøv at fæstne din opmærksom ét sted, og hent din information om helhed lige der. Og find dig selv som en del af en balance.
Husk det. Du er ikke balancen, men en del af den. Alt omkring dig er ligeværdige dele i kompositionen.
Der ligger en stor befrielse i ikke at være omdrejningspunktet for det som sker, men som en komponent i en stor og balanceret komposition. Det betyder, at vi er inspiratorer for alle de øvrige komponenter – at vi udvikler os sammen, og…….at vi altid, som en balanceret helhed, altid søger netop det.
Naturens orden er balance. Det er vi ikke herrer over. Vi er deltagende komponenter.
🙂 Mysling ligger nu på en stol ved siden af og sover. Hun har overladt det til mig at fortsætte arbejdet, mens hun hviler for os. Stearinlyset brænder ud om få minutter, så jeg fortsætter ganske snart øjeblikket i søvnen.
Men inden vil jeg gerne sige: Idéen om balance er langt mere et spørgsmål om opdagelse fremfor skabelse. Hvis du føler at savne balance, da prøv at undersøge de mange komponenter, som er til stede. Se, balancen i stedet for at søge den. Se den, i stedet for at skabe den. Hør den, og du vil føle dig balanceret.
Jeg er Lene og Minjaia
Minnaiah 