Med Uranus som elsker

Det er alt sammen Uranus skyld 🙂
hvilken læremester
hvilken elsker
Af hele mit hjerte tak!

Har du lagt mærke til, hvordan der med hver af de store indsigter følger en dyb taknemmelighed og kærlighed? I dag kan jeg sidde med benene oppe i taknemmelighed over den stormfulde affære jeg har haft med Uranus de seneste år. Og jeg glæder mig for dem, der nu får lov at dele deres rejse med sådan en fantastisk frihedselsker.

Tour de Sjæl og de kanaliseringer, der i sin tid fik mig til at lave dette website, er en uendelig rejse. Det er ikke for børn og sarte sjæle, ville jeg først skrive :-). Men, måske er det netop for børn og sanselige sjæle.

Det er for dig, der med barnets nysgerrighed, trodser alle mennesketænkte odds, og tør lade dig rive med af storme, gennem ild og vand, havne i den absolutte stilhed – de 40 dage – og finde dig selv i fri væren.

Jeg har mødt de 40 dage – troede jeg :-). Men undervejs lærte jeg, at det kun var én af flere portaler. Indtil nu kender jeg de 3 af dem.

• Den ene er den, der giver os mulighed for at være fysiske i menneskekrop.
• Den anden er den, der giver os mulighed for at holde balancen i al slags emotionelt vejr.
• Den tredje er den, der giver os mulighed for at være frie og bevægelige i al slags mentalt vejr – den, der får os til at afgive systemisk lineær tænkning og åbne for nye geometriske muligheder.

Disse sidste 40 dage har ikke kunnet sammenlignes med den emotionelle desperation og kamp, sjælens mørke nat, som nogen kalder den emotionelle portal. Der har ganske enkelt ikke været nogen kamp. Der har ikke været nogen emotion. Ingen tænkning og ingen ord til at samtale med fx månen. Der har været stille.

Der er noget foruroligende over stilhed – sindets absolutte stilhed.

Efter den sidste martsfuldmåne og mine opdagelser om tiden vs altet, var det som om tiden opløste sig, altet stod tilbage, og mine spørgsmål forsvandt. Sindet blev stille.

Leder du efter “vejen hjem”, da vil du på et tidspunkt opleve absolut stilhed og dér opleve idéen om at vende hjem blive til ingenting.

—-

Velkommen til igen, kære du. Jeg håber du nyder både sol og skyer, med benene oppe og i taknemmelighed over jordisk væren. Jeg håber at du virkelig bruger tid på at trække vejret.

Træk vejret, og mærk hvordan du, sammen med dine guider, griber og modtager dig selv på hver eneste udånding. Det er rådet fra guiderne i dag, og følger du det, da må du overgive dig til at vedkende dig de mange kræfter du har og bruger hele tiden. 🙂 så det er helt ok med et sanseligt hvil. Og mens du hviler kan det være, at du har lyst til at høre lidt om, hvad det er der gør, at vi lige nu har brug for at hvile.

I løbet af det store skift, som er foregået  de sidste 7 år, har jeg måttet afgive strategien om at kunne finde vej gennem forklaring. Sindets leg med forklaringer er uendelig og vil altid forsøge at opretholde sig selv og sin eksistens, og dermed i sidste ende stå i vejen – lige midt på “vejen hjem”.

I et langt liv har jeg, som du, arbejdet med at finde den indre stilhed. Jeg har fundet stor glæde i meditation, naturens bevægende nærvær, lyde, dufte, elementernes væren sammen med mig og meget mere. Jeg har mærket, hvordan jeg kunne bringe min væren til stilhed og nærvær trods mange forandrende omvæltninger. Jeg har ledt efter “vejen hjem”….. men med Uranus som helt nær underviser de seneste år har jeg virkelig været “i skole”.

Og hvilken læremester.

Der er intet i min væren, der ikke har været en tur i centrifugen 🙂 ethvert mål, enhver relation, hver tanke, mening og følelse er blevet vendt 180 grader, har været hele cirklen rundt, for at vise mig helt ind i det fysiske, at der slet ikke er en cirkel, men en spiral. Jeg har følt og mærket i yderste konsekvens, hvad det vil sige, at der ikke findes ude eller hjemme, rigtigt eller forkert. Der findes det som er, og det er ikke bare begge dele, men alle dele.

Der er ikke noget hjem derude, ikke noget hjem at vende tilbage til. Der er NU. At vende hjem, er ikke en rejse mod et genkendeligt sted. At vende hjem, er at træde ind i nærværet NU.

Det er noget, jeg ved. Det er noget, jeg er/kan være. Det er noget, jeg – måske – kan beskrive, men ikke længere noget jeg kan forklare. Strategien om at kunne fremtænke hvad jeg skal gøre eller være, eller hvorfor jeg skal gøre eller være, virker ikke.

Det, som står tilbage, efter 7 år med frihedselskeren Uranus, er “at jeg er”. Før skiftet ville jeg have kaldt det: “Dét jeg er”. Og jeg ville have haft et valg:  Vil jeg være det, eller vil jeg studere det? I dag har jeg har jeg ikke valg. Den energimæssige frekvens i at studere er ganske enkelt for tung, så mit hidtidige studere-glade system fungerer ikke længere.

Det handler om hensigt. Hvis min hensigt er at studere for at blive klog på forklaring, så falder jeg ganske enkelt i søvn. Hvis min hensigt er at være – at opdage og udfylde min væren i alle dens former, så fyldes jeg af energi. Hvis jeg sætter et mål, så betvinges energien. Hvis jeg følger en vision, så bliver min energi som sommerfugle og drager til at flyve afsted med.

Tour de Sjæl bliver aldrig en ide om at rejse ud eller hjem. Det er en rundvisning og -rejse i et “on-going” hjemmebyggeri.

🙂 Mens jeg skriver, indser jeg et sammenfald. Nemlig, at jeg i samme periode helt konkret har været i gang med en om- og udbygning af mit fysiske hjem, der bare ikke vil finde sin slutning, og at jeg derfor netop har sat nye tiltag igang i erkendelse af, at det er en proces og ikke en destination.

Velkommen hjem. Vis dig vejen til hvilerummet og nyd en stund dér, inden du fortsætter<3 Og har du stiftet bekendtskab med Uranus, så stort tillykke – det er hele rejsen værd.

Jeg er Lene og Minjaia