Der er opdagelse på vej
– en tankeform der skaber verdensorden –
på samme måde som 10-talsystemet
En formel i vores bevidsthed
der tillader helheden at være hel og samlet
I dette døgn vil du kunne opleve et glimt af en geometrisk magi
der viser hvordan alt er forbundet
bagom tid og rum
Der vil være timer, som synes at forsvinde
og i disse timer vil du kunne mærke
hvordan din forståelse af tid transformeres.
Tid er den ramme, der indkredser rummet.
Men når rummet vokser gennemtrænges tiden og vi kan se
– måske –
at NU betyder ALT.
Vi kan se, at Nu’et ikke er det, som står imellem fortid og fremtid
NU er det uendelige ALT
Og hér er vi.
——
Det er under denne måne at rummet åbnes, og bevidstheden fanger de detaljer, der vender op og ned på opfattelsen af eksistens. Jeg hører det, som Det Empatiske Rum.
Kære du, velkommen til. De ord, som er på vej, har mere videnskabelig/mental karakter end ellers. En slags hypotese om, at der findes en ligning der oversat betyder ALT=NU
Men, jeg vil starte med at fortælle dig, at du er væsentlig, nødvendig – ønsket og elsket – og det vil du mærke i det empatiske rum. Ikke blot dét, men du vil mærke, hvordan alt det, du har levet igennem, har væsentlighed, og at det er så nødvendigt, at du giver det hele plads, så der bliver balance i din væren.
Måske har du som jeg, lært at give slip på behov og forventninger, men måske finder du dig stadig i situationer med savn, sorg eller smerte. Og derfor spørger jeg: Blev din sorg eller smerte dengang anerkendt. Blev dit sår anerkendt og plejet, eller gav du afkald på anerkendelsen?
Var jeg nu den som sårede dig, ville jeg kunne sige: Det lå ikke i min intention, men jeg ser du føler dig såret, og jeg anerkender at have taget del i det. Du er ikke alene. Jeg er her, mens du heler. Måske sådan, ved at anerkende, vil du føle pladsen til hele din væren større, fremfor at udstøde, glemme eller give slip på dele af den, adskille den og lægge den i noget, der er kaldt fortid.
Du som læser har nok aldrig med intention forsøgt at såre nogen, men det er sket, at nogen har følt det sådan. Det er værd at anerkende – måske er det din del af at gøre helheden synlig.
Mine tanker og følelser har i det sidste halve år kredset omkring, hvordan jeg formidler en ligning for et liv uden stadig virkeliggørelse af adskillelse og dualitet. Jeg kan ikke stille mig tilfreds med ideen om at give slip på noget, for at blive fri, ren, lykkelig, nærværende osv. Som jeg oplever det, vil det være en gentagelse af ideen om, at noget er indenfor og noget kan være udenfor. For mig er alting i sammenhæng. Lige nu kan vi ikke se fortidsriget Atlantis, for evolutionen har formet os til en sammenhæng, der ser anderledes ud. Lige nu kan ikke alle se afdøde, for vore fysiske sanser er endnu ikke udviklet til det i den jordiske sfære. Men de er der dog stadig, parallelt i en anden bevidsthedsform.
Om kort tid, vil den bevidsthed vi har været i siden Atlantis, få et navn, et navn på en tid, og vi vil kunne skrive historien om, hvordan vi brugte en æra på at udvikle det lavere mentale, ligesom vi forud udviklede det fysiske under Lemurien og det emotionelle under Atlantis (læs evt om dette på fx visdomsnettet.dk) ……..men, går denne verden så også under? Eller bliver den med vores næste bevidsthed en del af det empatiske rum. Noget, der lever i balance side om side?
Jeg har ikke fundet ligningen, men jeg ved at alt hænger sammen i en perfekt balance, nøjagtig som i en ligning, der egentlig er et meget godt billede på dualitet – en dualitet, der eksisterer i en større helhed. Facit er altid det samme på begge sider – det udtrykkes blot forskelligt.
I det empatiske rum bliver både den følelsesmæssige og mentale bevidsthed fyldt af glimt fra den empatiske ligning. Det handler ikke bare om “at elske sin næste som sig selv” men vitterligt at opleve sin næste som sig selv. Og en passion for at være det, som ligningen har brug for, vokser.
I den politiske del af strukturen hér ser vi lige nu en Trump på den ene side af ligningen og en Putin på den anden, og vi kan vælge at være indignerede over ligningen, frygtsomme over de muligheder den åbner, men vi kan også som dygtige matematikere, udvide ligningen – opdage os selv som x’er og y’er og fordele os ligeligt på hver side og derved skabe balance. Ikke som tilhængere af hverken det ene eller det andet, men som dem, der giver lighedstegnet mening og karakter af at være bro.
Vi vil jo gerne helheden, men tør vi – tør vi stå frem med alt det, som vores helhed indeholder. I det empatiske rum gælder det om den kærlige forståelse af, at alle, hver på deres måde, er bange for at være hele. I det empatiske rum møder du din del af (op)gaven. Det som mangler for at ligningen stemmer. Det du har skjult på din side, vil være skjult på den anden side. Så, din gave består, af det du savner i din ligning. Og når du indsætter dit x eller y i den potens eller brøk, der er sand for dig, da er du med til at balancere alle dine relationer – dine mange broer bliver synlige og farbare.
Det er dét jeg kalder frihed – at have fri bevægelighed i helheden, modsat den betingede væren, hvor du kun har plads med udvalgte dele. Du må give slip og forlade alt det du vil, men freden opstår først som en frihed, når du anerkender, at det du forlader er en del af ligningen på din side.
I astrologien siges månen at være den, der repræsenterer vores emotionelle fortid – her har vi lagret det vi forlod eller vendte ryggen. Ved hver fulde måne vender det tilbage ❤ Og sådan bliver det tydeligt for mig, at fortiden ikke kan adskilles fra fremtiden med en nutid.
Alt ER nu
ALT er NU
Jeg er Lene og Minjaia med månen
Minnaiah 
1 Comment