Nymåne i december 17 – Det kommer dig i møde

Som jeg skrev forleden, så er der en mægtig forløsning og frisættelse i gang. Efter en periode med forsigtig vejrtrækning, måske på grund af livsforandrende begivenheder, der vender hver en sten og hvert et blad på din vej, da kan forløsningen synes mærkværdigt sorgfuld.

Vi kan blive revet med, følge sorgen, frygten, vildreden, og blive dele af det, i stedet for at lade den passere. Det ER forløsningstid, så alle de tanker og emotioner, der har ligget i f.eks. sorgens bobler, vil bare så gerne have lov til at blive til noget andet – se måske, de forskellige stemninger, som væsener, der søger deres frihed, til at være noget andet, end det du har tænkt, ment og troet om dem ❤

Nu, hvor du ser friheden, som en mulighed, da giv også resten denne mulighed.

Kære velkomne du. Når du finder vej til disse ord, er det måske fordi, du et øjeblik blev i tvivl, om din vej er den rette og om lyset for enden af tunnellen blot er et spejl af din fantasi. ❤

Vi står lige nu med nymånen og mærker, hvordan mørket lukker sig omkring os. Og hvordan kan det være, når vi nu har erkendt lyset så meget og så ofte. Udfordringen her er jo blot, at du ser mørket som en modpol til lys. Noget der skal undgåes, passes på eller måske erobres. Ser du mon, at det bare er den sidste rest af en gammel tids frygt for det ukendte? Du ved jo, at i mørket er alt som også var i lyset. Blot er der i mørket plads til overraskelser og forventningens glæde.

Som at være i teatret eller biografen og lyset slukkes. Der bliver stille, og forventningens glæde myldrer rundt imellem sæderne. Man holder vejret lidt, tæppet går og spændingen forløses. De fleste af den slags oplevelser bringer smil og varme med sig. Men ja, der er da også nogen, hvor man godt ville have brugt pengene på noget andet 🙂

Mørke er ikke det modsatte af lys – mørket er det, som er sammen med lyset og de 2 komplementerer hinanden på en måde, der viser helheden i sin fuldkommenhed.

Så, når du nu går ind i nymånens favn, da mærk den som et stille rum, hvor du mødes med fred, til alt du bringer med. Så, bring det hele med, alt sammen – overlad det gavmildt til universet, og du vil se, at lyset for enden af tunnellen kommer dig i møde med alt det du savnede, som du igen har plads til.

Nymånen indbyder til læren om og væren i stilhed.

Alt kommer dig i møde, så læn dig tilbage og træk vejret. Lad stemninger fra andre tider passere – giv det videre til friheden. Og giv dig lidenskabeligt hen til ilden, som kommer dig i møde nu.

Der brænder en ild i hver eneste sjæl – også din – og i denne nymånestund får du mulighed for at lade dig opfylde af dens varme og livgivende indsigt. Man kan godt sige, at lyset for enden af tunnellen er et spejl – blot ikke af din fantasi, men af din indre ild, der gør livet levende, og som forbinder dig med helheden.

Se, hvordan du strømmer dig i møde ❤ byd dig velkommen, giv dig hen og vær ét.

Jeg er Lene og Minjaia med månen – medrejsende og ved din side.

 

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.