Så er det nu – lige nu. I dag og i morgen.
Næsten som en gentagelse af skiftet 12.12.12. Blot er det en fortsættelse, hvor vi slap. Herrens veje er lidt uransagelige 🙂 og om der overhovedet er en herre, ja, det har du i disse pauseår fundet svar på.
Alle de gode intentioner fra dengang, al den gode vilje, og alt det arbejde, som er lagt i potentialet for den nye tid, kan pakkes op, som den fineste julegave og folde sig ud i alt det vi har drømt om.
Jeg skriver til dig, som i disse dage på mirakuløs vis har oplevet lettelsens suk, boblende latter, at blive rask, at relationer er rettet ud, at afkroge er blevet til åbne rum og at du igen fik adgangen til dig selv.
Jeg skriver til dig, der har oplevet de sidste år, som inde fra en, til tider, endeløs og mørk tunnel. Til dig, som indimellem tvivlede på om der var lys for enden, eller måske på om lys overhovedet fandtes.
Jeg skriver til dig, som lærte at begå dig i mørke og navigere som flagermus. Som vænnede sig til det og lærte at holde af det, som en kær del af dit eget hjem og væren.
Nu kender du dit stærke potentiale for at leve i livet som lys i al slags lys. Og det bliver muligt at flyve 🙂 Det bliver muligt at flyve som både flagermus og fugl, med tankens hastighed, gennem tunneller og viadukter, over og under vande, fast forankret i både jordens muld og himlens hvælving.
Det er lige nu – så træk vejret og sæt af
Enjoy the ride ❤
Jeg er Lene og Minjaia
Minnaiah 
Kære Minjaia
Fornemmer letheden ved at give slip på svære relationer i disse måneder. og især svære tunge tanker, som ellers var helt naturligt. Det er en god tid og med udsigt til at være med lyset, når den spæde flamme igen tændes i mørket for at vokse ind i det nye år og udfolde sig…ja, så virker det meget opløftende. Jeg husker ikke præcis datoen…12.12.12. men husker december det år, hvor jeg sad fast i en ulidelig situation og hvor det eneste jeg tænkte… jeg må blive, jeg har intet valg, selvom det føltes som om, det ville tage livet af mig. I de 5 år der er gået, har jeg mærket mere og mere, at jeg har et valg. Men det har taget tid, for selvom jeg vidste med min fornuft, at jeg havde et valg, så blev jeg igen og igen indfanget i det gamle mønster, men det varede kortere og kortere, heldigvis. Jo flere gange jeg valgte efter mit hjerte, jo nemmere blev det… og når jeg vælger den vej der fører hjem til mig selv, så bliver det lettere, for hver gang. Dine ord er med til, at oplyse min vej….af hjertet tak ❤ Knus <3<3<3
Kære Karin. Tusind tak for din fortælling. Jeg er så glad for, at du også mærker at det letter.:-) ja, faktisk at du letter og begynder at flyve ❤
Kærlighed og gode vinde til dig.