Velkommen til ❤ Til dig som var væk en stund, til dig som er her første gang, og til dig som altid var her altid.
“Du er af englens natur, udsprunget af universets hjerte i intentionen om at skabe menneskeheden på jorden, for at tage bolig heri. Du er del af den guddommelige plan, der oplyser sig selv i alle universets afkroge. Tak, for at du er til. Tak for dine valg. Tak for at være en del af dette arbejde.”
Idag er der ingen gode råd eller vejvisninger, kun anerkendelse af, hvem du er, og det arbejde du er en del af.
Fuldmånens lys i går skinnede med en sjældent set kraft. Det var, som om solen virkeligt var ganske nært reflekteret, og kraften var noget som mindede mig om en supernova kom til stede. Noget blev bragt til standsning.
At se ind i måne/sol-lyset, var som om at blive genstartet og vågne i en renset form. Mærker du, at der er ting du tænkte i går, som du ikke længere kan hente frem? Mange broer blev brændt, mange tråde klippet – for de tjener ikke længere vejen videre. Det var blindgyder og uholdbare konstruktioner, der passede til den gamle tid.
Solen sender dagen derpå varme stråler, fyldt af smil og åbninger. Åbninger til virkeligheden – den som er kernen af alt væsen. En virkelighed som er og har været på trods af vores tro, meninger, tanker og emotioner om den. Virkeligheden er ikke uforanderlig, men den er konstant. Uden om den skaber vi noget, vi tror om den. Det gør vi i mange lag, men disse lag eller slør af personlighedens forestillinger, opløses i takt med at vores ånd træder stærkt igennem, og det bliver muligt, at se virkeligheden som den er – enkel og ren. Vi har brugt tid på at dømme det vi ser og hører, men også den funktion i menneskets sind viger. Det bliver mindre væsentligt at skelne i dit og mit, rigtigt og forkert, godt og skidt, lys og mørke. Et accelererende “drive” mod helhed – til en væren i “vi og vores” afløser adskillelsens og dommernes tid.
Solen idag blødgør sindet og lader det fylde sig med ro, håb og nysgerrighed. Jeg har fra flere hørt, at det er tid til bøn. Og det gør mig lidt lykkelig. For bønnens karakter har taget form af kærligheden til menneskelivet. En bøn om hjælp til at tjene fredelige veje og kærlige forbindelser.
Jeg mærker en passioneret energi få plads, og jeg røres, fordi jeg ved, at den kommer fra kærlige menneskers intention om at være iblandt og værne om det, man kunne kalde “Guds folk” – menneskeheden eller….. engle på jorden.
Menneskelivet er vores mission, og vi er godt på vej. Zoom’er vi helt ind i hverdagens detaljerede udformning, da ser vi englens væsen i hvert smil, hver håndsrækning – i enhver, der går forrest, for at føre flokken, og i enhver der går bagest, for at få alle med. Vi ser den i enhver, der står midt i flokken, for at samle, og i enhver, der lader sig samle. I hver lille del af mikrolivet er tegnene tydelige – vi samler os og skaber det vi kalder menneskeheden.
Vi ser måske også andre ting i mikrolivet – måske politiske magtspil, havesyge, uretfærdigheder og voldsomheder. Da kan det være gavn at huske på, at karma stadig eksisterer for mange mennesker.
1. og 2. verdenskrigs deltagere er her igen, for at lære om nye veje, og i særdeleshed for at finde og lære om tilgivelse og kærlighed.
Den viden og oplevelse er nødvendig for personligheden, for at den åbner sig og mærker ånden tæt på. Det har vi brug for i helheden, at alle sjæles ånd bliver oplevet helt tæt på, hos personlighederne på jorden. Så, når du møder dét eller dem, du ikke opfatter som sjælens lige, da overvej om de måske alligevel skulle være lige, og om de kommer med formål, der tjener til at udvikle din kærlige væren, når du omfavner og rummer dem.
Der var en uoplyst tid – blandt de første menneskelignende former. Da lå bevidstheden hos det, vi kunne kalde sjælen, og den nåede ikke personligheden i jordens sfære i særlig grad, men blandt enkelte få opstod en idé om lys og nærvær, og det bragte os videre gennem tiderne og bevidsthederne til nu, hvor vi ved, at vi er her sammen. Vi har lært at være i og forme vore fysiske kroppe, der længe føltes begrænsende. Vi har lært at rejse i bevidsthed og nå hinanden ad lysets transportveje. Vores menneskelignende form er i gang med at erkende hinanden på tværs af geografiens og tidens linjer, og igen er nogle få igang med at bringe en ide videre. Nemlig, at vi er i forbund med planetariske familier, og familier der hører planeterne til, f.eks. Jordens dyre-, plante-, og mineralrige
Vi er engle i menneskelære ❤ og vi er godt på vej til at skabe den menneskelige væren – himlen på jorden.
Dét er kernen i virkeligheden. At himmel og jord er ét. Og dét, der opfattes som himmelske væsner, inkluderer os selv, idet vi er dem, der sagde ja til at skabe en menneskehed, igennem hvilken vi kunne materialisere os på Jorden til både vores, hendes og det planetariske fællesskabs glæde. Nøjagtig som vi har kunnet skabe liv og levesteder andre steder i de planetariske konstellationer.
I din gøren og laden på jorden, på dit arbejde, med dine børn, børnebørn, kæreste eller ægtefælle, og i alle de interesser du undersøger og følger til dørs eller til udvikling, deri ligger dit samarbejde med med universets hjerte og fællesskab, om at udvikle livet på Jorden til menneskeliv. En levevis og -mulighed for engle på jorden 🙂
Nu, tænker du måske “aarhhh, det er vel ikke alle, der er engle?!”. Jo! Vi er de engle, der besluttede at skabe og være menneskeheden på Jorden. Menneskeheden er et folk på en planet. På samme måde som danskere er et folk i Danmark.
Lyset fra i nat, sol og månes budskab, fortæller om, at vi i den udviklende menneskehed forener os, og at vi i den proces styrkes helt ind i sansningen af mikrolivet.
Der er intet rigtigt, intet forkert – der er alt som er, og vi er på vej.
Jeg er Lene og Minjaia med månen – medrejsende og ved din side
Minnaiah 