“Jeg er lyden i al bevægelse. Jeg er det, som høres i den absolutte stilhed. Jeg er i det som er. Jeg er passionen, der stiger igennem mennesket og løfter enhver idé til mulige virkeligheder. Jeg er iboende, jeg er inde i JEG’et, og det som opstår sammen med dig, når du lader din vilje ske”
I dag er vi vågnet op til stor forandring og dermed forløsning. Jeg selv vågnede op til uventet og uforklarlig frygt. Det tog mig med storm, og jeg blev hvirvlet så meget rundt, at jeg ikke kunne tænke klart. Det er ikke uvant for mig, at juli bringer store og mangeartede muligheder med sig, og det har betydet, at jeg simpelthen forud planlægger måneden til bevidsthedsarbejde. I dette år har jeg været meget arbejdsom. Både med Feng Shui, numerologi, regression, homøopati, og meget andet spændende. Da måneden så i forvejen har været meget arbejdsom på indre planer, så tænkte jeg egentlig at det var ved at være tid til “ferie” :-). Jeg forestillede mig, at jeg netop i dag, bare skulle nyde dagen, vejret og gode menneskers selskab. Men de planer blev lagt helt om – som iøvrigt alle andre planer i faktisk 2 år.
Det blev en meget arbejdsom dag. Med inspiration fra en kær hjælper fik jeg lavet et krystaloplæg, hvorefter ovenstående ord landede, og således inspireret har jeg ladet lyden være min visdoms kilde i dag.
Som sagt finder mange forløsninger sted – den største er den feminine urkraft. Den har altid været tilstede, men som menneskehed har vi skullet nå grænsen for maskulin væren, før vi uforbeholdent kan tage imod feminin væren. Det har selvfølgelig været undervejs meget længe. Og de, som læser videre, har oplevet, at de gennem de sidste år har fået en øget kontakt til Jorden – Gaias væsen – der netop er en stærk feminin kraft, som holder os. Og fornemmelsen er, at gangen på jorden er, som var vi spirer af hende, fremfor at være noget, der går på hende.
I dag er der verden over en hyldest til og fejring af Maria Magdalena. Dem som føler sig knyttet til den energi vil være “på arbejde” i dag. For med fejringen og traditionen bringes alt det til live, som har været i spil i forbindelse med hende. Der er så store aflejringer af emotionelle og mentale former, (som der også er til f.eks. jul og påske) at pladsen til den reelle virkelighed er trang, og i dag er en slags frigørelsens dag, hvor der bliver plads til, at denne energi kan stå frem og bringe store overraskelser til os.
Dagens overraskelse er måske ikke så meget en overraskelse, som det er en endelig igangsættelse af de næste måneders “tro der står for fald”. ❤ åh ja, det har vi glædet os til i mange mange år. Men det vækker også lidt frygt, for hvis vi ikke har troen, hvad har vi så? Vi tror at den virkelighed sker, som vi frygter. Og det er et meget stort skridt at tage, når vi lader os falde ud i det ukendte.
Men lad os tage hinanden i hånden, og lad os falde sammen. Ud i overraskelserne – ud i dét som er livet i en helt ny tid, og lad os et øjeblik lytte til den energi, som for tiden kaldes Maria Magdalena:
“Kære Menneske – mand og kvinde, både indre og ydre.
Jeg kender dig, som den jeg lod mig inspirere af, da jeg var hos Jorden i mennesket Maria Magdalena. Og siden har jeg levet, som en spire af fred i enhver der var med. Fred, værende foreningen af mand og kvinde. Jeg er passionen, der lever i den maskuline kraft. Jeg er lyden, der flyder igennem vores bevægelse.
Jeg er ikke Maria Magdalena. Jeg er passionen. Livgivende ild og vand, der altid finder sin lige og udkårne i viljen af det samme stof. Og sammen er vi kronen på alle værker. Kronen, værende det lys, som den forbundne finder sine nye veje ved.
Jeg er dér, hvor 2 skal forenes, og derfor tilstede hos enhver, der blev kriger, som følge af frygten for en modstander, for han og hun har kaldt på fred.
Fortiden falder bort, historierne som har dannet slør foran nutiden, falder bort. Og tilbage står passionens bål, hvorom enhver, der var kriger, mærker hjertets varme og den iboende ild.
Jeg er den, der vågner i kvinde og mand og våger over transformationen, som ved et bål, der holdes levende. Et bål, der oplyser og holder livet levende.
Jeg var en gang en kvinde, Maria Magdalena. Jeg var en gang andre steder og lød andre navne.
Jeg er NU – en del af menneskehedens iboende ånd – lyden der bevæger menneskets bevægelse gennem krop, emotion, sind.
Hold din fejring af mig, men som en fest for dig selv. Tænd et lys, et bål – kald på dig, som en ild af passion.”
Og det vil jeg så gøre ❤
Jeg er Lene og Minjaia – medrejsende og ved din side.
Minnaiah 