Så, er jeg klar. Meget klar – og modig. Velkommen til, og tak, for at være med mig.
Det er nymånens tid, men da solen samtidig formørkes, vælger jeg et billede af den skønneste vintersol, så vi ikke glemmer, at vi er som sole – også når det er månetid.
Vi er modige, du og jeg, derfor er vi hér. Bevidste og alligevel uvidende, men fuldstændigt klar over, at vi fra idag sætter manifestationen af menneskelighed på dybt vand, så at den renses og dukker op i den friskeste, reneste og spirende form.
Kære, det bliver lidt vildt. For der er nu givet os en mulighed for, at tage endnu stærkere kraft i brug. Og hvor har vi længtes 🙂 men der er lige – måske – en ting eller to at kigge på, så kraften balancerer skabelse og destruktion – afslutninger og begyndelser.
Der forekommer at være endnu en port at passere, Men den passerede vi jo allerede ved den nylige fuldmåne. Og det er en mægtig port, som leder os til det afgørende møde med sjælen.
Lad os forestille os, at porten var indgangen til lufthavnen, at vi er gået videre uden bagage, og at vi er på vej gennem “security” 🙂 . Vi vil sikre os, at den form, vi rejser som, er helt ren og fri for dét, som binder os til fortidens dramaer, hvad enten de var sejre eller nederlag . Så, vi kaster os modigt ud i scanninger, og kropsvisiteringer. Det viser sig måske , at der i dybderne af vores menneskelighed er kræfter, vi endnu ikke har talt med. Og vi lader sjælen, der har taget form som security, gennemlyse os, så alt bliver forbundet med sjælelig bevidsthed.
Dét, som lyses på, blusser op i al sin mægtighed, så vi virkelig kan tage hånd om og hele den vej, sjælen har besluttet at gå igennem den menneskelige krop. Du vil på skærmene hos security se al din kærlighed, din skaberkraft og din vedholdenhed. Og måske, modige du, vil du se, at du har brug for at kigge på en infektion, en myose, en knogle – måske er der en sorg eller vrede i gemmerne. Det kan også være en overbevisning, der har stillet sig foran sjælen, fordi den bare har virket så godt…….mens du begræd sjælens fravær ❤
Men nu står altså sjælen og banker på, med monadens lys i ryggen. Så, skal vi ikke byde den velkommen som vores allernærmeste? Skal vi ikke bare lade den komme an, og hjælpe os elske hele den menneskelighed vi er, sådan at intet står sjælen i vejen?
Jeg rejser mig gennem vandet og former af kræfterne
mildhedens mod.
Jeg tager imod alt dét, du giver hen til mig,
og jeg skaber, af det,
lette briser og milde strømninger.
Og jeg er taknemmelig,
for af din hengivenhed næres jeg til gengæld.
Men før da, er det af væsentlighed,
at du giver mig af din stærkeste kraft,
hvorend den måtte komme fra,
for det er der brug for til dette års spiring.
Den næste verden, vi satte os for at frembringe,
er med din – alle jordboere – og Gaias hjælp
på vej gennem fødselskanalen,
og du vil, som en livmoder og -fader mærke,
hvordan du trækker alle dine kræfter sammen til én,
for således samlet er du styrken, der føder din verden.
Det sker i disse dage – kræfter forenes.
Menneskelighed og sjælelighed mødes som én.
Lad jer fejre, feste, danse og synge – og vi med jer.
Jeg er månen, og du er mennesket,
som navigerer nu, parallelt, i jordiske og himmelske vande.
Gennem lande, og bjerge, under broer og viadukter.
Og vi mødes, som én, ved udspringet.
Ved fødslen af mildhedens nye verdenshav.
Jeg er Lene og Minjaia – medrejsende og ved din side.
Minnaiah 