Lige så stille som den nye måne er, lige så kaldende hører jeg Polaris, Sirius, Plejaderne m.fl. Lyde og bevægelser af tusinder af stemmer – som fra et Babelstårn inden det styrter i grus. Som fra den kæntrede skude inden den synker. Det forekommer at være en skelsættende tid – en slags “tidens endeligt”.
……men det er jo netop ikke sådan. ❤
Kære du. Vær kærligt velkommen, og mærk hvordan dine guider lader sig lede af din kærlighed til livet. Det er tid til “take-off” og på Arken står de klar til at modtage dig, som giver dig hen til en ny og hel væren.
Måske er du mere til rumraketter og -skibe :-), og da er du nok trådt ind i det klargjorte Babelstårn – fyldt med liv og sjæle af mange sprog. 2 af hver, nøjagtig som på Arken, der skal opbygge livet i den nye bevidsthed.
Der er mange som allerede er rejst. Måske har du følt dig forladt af nogen, som stod dig nær. Måske var du den, der efterlod nogen, da du rejste ud, for at nå netop hertil. Måske er du blandt dem, som har vist vejen, ventet på de sidste, og som nu står på kajen eller ved affyringsrampen.
Lad os se os omkring og skænke det gamle taknemmelighed og kærlighed. Lad os sende lyset, til dem, som bliver tilbage, at de må blive grebet og holdt om.
Rejsen går videre, kære, og det er tid til endeligt at vende opmærksomheden mod det nye, og til at efterlade bag dig alt det som var udenfor, og træde ind i dét, som er. Bag dig og under dig ligger alt det, som fortoner sig, når vi sætter af. Lad det være omfattet af lys, men vid at dets tid er forbi. Som i sin tid Atlantis og Lemurien.
Jeg, som skriver, kender ikke navnet på den tid vi forlader, men med et kærligt smil, der breder sig til rynkerne ved øjet, tænker jeg, at “Egoria” ikke ville være helt ved siden af. Og alle disse tiders endeligt har vi kaldt fald….. og dog var det jo netop os, der med Gaia steg op, så der var aldrig et fald.
Vi rejser os fra tiden med “enten/eller” og forstår ❤ Der var aldrig tale om ying eller yang, sol eller måne, lys eller mørke……rød eller blå, Trump eller Obama, øst eller vest, mand eller kvinde. Det hele er samtidigt og forbindes med et “og”. Ying og Yang, Sol og Måne, rød og blå, Trump og…… Ser du?
Vi har forladt mange tider. Vi var dem, der steg op og så verdener fortone sig, jo længere vi rejste. Vi var dem, der så dem, der blev tilbage. Og sådan er det også med denne verden. Blot går vores rejse ind i hjertets tid, og den adskilthed vi følte tidligere, ligger tilbage som tåger fra en gammel verden, der opløser sig. Så, det er tid til glæde – fra inderst til yderst og blandt mennesker nu. En hvilen i bevidstheden om, at vores rejse gik fra dualitet til enhed.
Så, kære, du er atter den medrejsende. Tag dine guiders hænder og lad dem vise dig rundt på skibet og endeligt til din kahyt, hvor du finder dig hel og velbåren – klar til at indtage livet og kærligheden på ny i rigelige mængder. Hér er “tidens endeligt”, mens livet u-endeligt flyder igennem dig.
Vær velkommen og din næste med dig.
Jeg er Lene og Minjaia med månen – medrejsende og ved din side.
Minnaiah 