Uanset hvor meget vi leder i dag, så vil vi ikke finde månen, for den er i ét med Jorden. Jeg forestiller mig deres møde, og jeg mærker den nænsomhed de møder hinanden med og i. Og jeg synes at mærke, hvordan de begge betingelsesfrit hengiver sig til hinandens visdom.
Velkommen til, kære du, og alle vore nære og fjerne forbundne. Lad os sætte os og følge solnedgangen og lade nymånen stige op, som var den i vort hjerte. Lad os se ny måne imellem os – imellem alle – og lad nyheden være af kærlig nænsomhed, så vi tillidsfuldt kan tage imod den vejledning vi har brug for nu.
I dag bliver det tydeligt, at der er ord til de 144, som rejste med Jorden, for at skabe liv og menneskelighed. Lad det være et symbolsk tal, er mestrenes tydelige budskab. For tallet er blot det tegn, som skulle være indtil den dag, hvor vi fandt sammen igen. I tallet ligger en bevidsthed af 12×12, men disse er igen á 12, og som alt andet i dette univers fortsætter det i det uendelige.
Og se universet som en mægtig gnist – en stjerne, der har foldet sig ud. Se hvordan din rejse folder sig ud i stjernens lys. Såvel indre som ydre er uendeligt og ganske uforklarligt….lige nu. Men fremtidens videnskab skal komme til at italesætte skabelsen på nye måder, og det vil vi se frem til. I den beretning vil det blive tydeligt, at “før og efter” er i det samme nu og dermed ét. Men alt det ved du. Og du længes efter at vide, på hvilken måde du kan finde fast grund i dét, som altid forkommer uendeligt foranderligt.
I den sidste tid er vor forbindelse til Jorden blevet stærkere. Man kan udtrykke det sådan, at vores landing sætter dybere spor :-). Vi går ikke længere på Jorden, men med og i Jorden. Nøjagtig som vi mærker hendes aftryk af forbindelsen i vores fysiske pulsslag. Og genkender du denne oplevelse som din, da har du også erkendt, at vi nu mærker mærke hende, Jorden, som den søster hun altid var. Hun har åbnet for kontakten, og gensidigt har vi tilsluttet os, som når man sætter et stik i en stikkontakt. Og således er din krone oplyst med endnu et lag af forgreninger. For som det er med træerne, da er vi også hér med en voksende krone. En vækst der fordobles, for hver ny rod der sættes.
Og hvor vi dog jubler af glæde over oplysning og stjerneskær ❤ Det skal vi huske, når vi ser dét, som vi ikke var helt forberedte på at se. Der er overraskelser og forandringer, som vi hilser velkomne med åbne arme og varme hjerter. Overraskelser og forandringer, som vi har længtes efter. Men det sker også at vi opdager dét som lå og gemte sig skræmt i mørket. Det som i aller højeste grad længes efter vores kærlige omfavnelse. Og det sker, at vi glemmer, at den skræmte gemte sig, fordi den blev bange for ikke at være elsket.
Så, lad det, under den nye måne, med din forbindelse til Jorden og din krones gendannede lys, blive muligt for den skræmte at blive set, omfavnet og elsket på ny. Og lad endnu en del af dig være med til at give dig oplevelsen af hele dit og vores hjem.
“Frygt ej og vent ej. Alt som sker er nu. Ønsk ikke længere, men vær det du ønskede i går. Og ser du dig gå ad stien mod i går, da tag dig ved hånden, og vær den som bliver og er NU. Og ser du dig gå ad stien, som slet ikke har været endnu, da tag dig ved hånden og giv dig fast grund under fødderne her i NU. Mærker du din kuffert tung, da åbn den og tag tøjet fra i går og læg det bort, for dét er du for længst vokset fra. Har du pakket til i morgen, da tøm ud, for morgendagen er først i morgen, og den størrelse kender du endnu ikke. Mærk nu, hvor let din kuffert er. Den passer præcis til din rejse og fyldes kun af tøj der passer til dette NU.”
Jeg er Lene og Minjaia – medrejsende og ved din side.
Minnaiah 