Fuldmånen har atter båret os til det inderste af vores uendelige potentiale. Denne gang omspundet af hjortens ubetingede mildhed.
Vi er midt i årets klimaks, og de transformerende forandringer, som vi så dygtigt prøver at navigere i, er på deres højeste. Det varer året ud, for årets hensigt er at afslutte gamle affærer, og løfte Jorden med hele sit væsen ind i sit nye ståsted, på en platform af nu’ets lys. 🙂 ikke bare er det årets hensigt, men Gaia’s, din og min. Det er et løft, der sker af fælles bevidsthed.
Så, kære velkomne, hold sikkerhedsselen spændt lidt endnu, vi er midt i hjortens længste og mest graciøse spring af alle. Der venter en sikker landing i et landskab af frodighed, mangfoldighed og kærlighed. Det som sker, er svaret på din bøn og anstrengelser. Du har bedt om endeligt at komme videre, og under denne måne får du alt det, som skal til, for at springe uden modstand – mildheden.
Denne måne og nattens lyse landskaber viser os, hvordan vi er omkranset af en lysende mur – en hærskare af det vi har kaldt engle. Beskyttere og budbringere. Men det er også sådan, at dette lys udspringer fra vores egen kerne.
Intet er udenfor dig, og du er den som er i alt!
Hjorten krydsede min vej mange gange i den forløbne uge, og som jeg beskrev i “Nymåne – under ravnens vinger”, så vækker mit møde med nogle af dyrene en bekymring, fordi disse møder fortæller om særdeles forandrende skift.
Forandringen bekymrer, men tanken om transformation skruer op for livsgnistens blus, så jeg kaster mig ud i hjortens spring for livet. Hjortens medbragte forandringer viser, i mit liv, vejene imellem liv og død. Jeg har mulighed for igen at opleve de to som én. Og hjortens medicin, mildheden – den ubetingede kærlighed – er det stof jeg rejser med i disse stunder.
Som de øvrige gange, hvor hjorten har vist sig så intenst, da har jeg oplevet en nærtstående tage over på den anden side. Denne gang forstår jeg dens tilsynekomst og hvad mildheden skal bruges til. Hjorten kærtegner de stærke emotioner med mildhed, så der bliver mulighed for at springe uden modstand.
At vandre i menneskeliv er en sanselig oplevelse. Noget vi har afprøvet i mange strukturer og liv for at vænne os til det. For som bevidsthedsgnist i universet er sansningen ikke af fysisk karakter.
Emotioner og sanser i fysisk krop kan overvælde i en grad, der vækker frygt og modstand. Da springer vi ikke så langt – måske ikke helt over kløften eller vandet, og da må vi bruge en tid på at opleve kløfter, vand el.l. indefra. Og der kommer en tid, hvor vi kravler op og prøver at springe igen. Med hjortens mildhed og vores kendskab til såvel dybe kløfter og vilde vande, da når vi denne gang hele vejen over. For vi har ønsket at komme videre. Helt ind i den nye tid. Vi ser med mildhed på vores rejse og færden til nu, forlader den, springer, og lander i en ny rejse.
Og spoler du tiden frem til landingen, vil du se, hvordan du er i stand til at vandre i det sanselige menneskeliv, uden at lade dig overvælde og uden at miste åndens fokus. For således er den nye tid på Jorden, hvor du og jeg, som opstegne mestre, kan være mennesker på Jorden, mens vi assisterer ved det store skift.
Der finder en afbalancering sted. Ånden manifesterer sig som lige dele maskulin og feminin. Og de næste måneder frem vil du mærke, hvordan du finder dit fysiske livs balance. Menneskelivet til nu har for os alle været præget af “enten-eller”, og det har krævet en livsform, der ikke tjener Nu’ets én-ige væren. Vi forener os dybt i vores kerne. Finder sammen med Gaias rytme. Det kan føles som at sætte tempo op eller ned. Og det kan skifte fra dag til dag. Mange får brug for at regulere det fysiske tempo, for at kunne følge bevidsthedens og Jordens hastige ekspansion. Den træthed, som du måske oplever, skyldes at du er i hård træning. ❤ en træning, der har lagt op til både Marathon og Tour de France.
Du lærer, at hviledage er nødvendige, og at hviledage er dét, som svarer til indånding. Så, kære, “kom hviledagen i hu”. Giv dig af den friske luft. Vær ét med det nye og følg det som hjorten i sine graciøse spring.
Og månen siger:
Jeg er den i dig, som bringer din sjæls ophav frem. Se den i lyset om natten og se den i menneskers øjne. Mærk den i naturens skønhed. Træk vejret ind, og mærk på din næste udånding, hvordan du sender mig ud som dit lys og lader mig skinne som dig over alt, der før var mørkt.
Jeg takker dig, for at være den vi er.
Jeg er Lene og Minjaia med månen og hjorten – medrejsende og ved din side.
Minnaiah 