Nymåne i oktober 16 – under Ravnens vinger

Naturen, der i alt sit væsen er min nærmeste samarbejdspartner, varsler forvandling og forandring.

Så, kære du, velkommen til. Lad os sætte os og dele forvandlingen og nyde forandringen. Lad os længes efter det sammen og lad os mærke det manifestere sig NU.

På morgenen for denne nymåne, blev jeg vækket af Ravnens forunderlige tale. Jeg satte mig udenfor i morgenluften. Lyttede og spejdede til alle sider for at få et glimt af den. Den lader sig ikke gerne fotografere :-), så den viste sig flere gange, men med klar besked om, at den ikke lader sig fastholde i ét fokus:

Jeg bringer forvandling og nyheder om dybde og helhed. Fastholder du din opmærksomhed i mit ydre, i den tro at øjeblikket kan gøres evigt, da mærker du ikke mit indre og den forvandling vi sammen går igennem. 

Mit menneske ❤ mit fine lille EGO mærker stadig lidt bekymring, når Ravnen dukker op. Det sker ikke tit. Der går år imellem. Men i de dage den er her, bliver alt som var skjult holdt frem i lyset. De første gange blev EGO overrasket over den intensitet, der lå i dét, den bragte frem, og i de store forandringer det medførte. Det vakte frygt for både den kendte fortid og den ukendte fremtid. Men samtidig…..samtidig voksede kærligheden og det rum, EGO holdt sig selv i. Så, det er en magisk og forunderlig lettelse der opstår i mødet med Ravnen, som vi – EGO og JEG savner, når den ikke er her.

Månen, Ravnen og alle de øvrige, som samarbejde med os, kommer ikke med noget vi ikke allerede er. Men de støtter os, når vi er klar til at rumme mere. De hjælper os, så vi kan modtage det, vi savner eller har brug for. Og alt dette er noget, som er. Har vi ikke modtaget det, da er det blot, fordi vi har sat en forhindring i vejen.

En forhindring er ofte noget vi tror om noget. Og oftest vil vi bruge en tid på troen om, at det er forhold udenfor os selv, der kan bringe os friheden og det vi savner.

I dette afslutningens år, er mange af livsrejsens temaer blevet bragt i lyset. Som menneske er et af mine temaer “at blive vendt ryggen”/ikke at høre til/adskillelse. Så det har VI virkelig mærket meget af ❤ EGO har ledt, søgt, ønsket og sukket efter at opleve at blive rummet af den ydre verden i de situationer, hvor det normalt bliver vendt ryggen. Mit fine lille EGO, som godt ved, at det er i kærlig favn hos mig, forstod tidligt, at det i de samme situationer handlede om, at det vendte sig selv og dermed OS ryggen. Og det viste med al tydelighed, at det var hvad omverden skulle vise den.

Og hvad vil det så sige at vende sig selv ryggen i mit liv? EGO fortæller:

Det betyder, at jeg i disse situationer har erkendt og anerkendt, hvad jeg har brug for, men undladt at stå ved det. Jeg har overladt det til omverden, at give det til mig. Jeg har gjort det til en betingelse at omverden synes som jeg og giver til mig, for at jeg kan modtage det, jeg anerkender som sandt for mig. Og det har jeg gjort af frygt for adskillelse – af frygt for ikke at høre til.

Så året for EGO er gået med at stå betingelsesløst fast i os, og med at tillade, at det VI  har brug for, er noget VI giver og modtager. Året er gået, med at EGO har mærket, at det er en del af VI, og når vi ser hinanden i øjnene, da smelter vi i betingelsesløs kærlighed.

Minjaia’s væsen er enormt. Det har en jordisk form, en astral form, en mental form osv. Det lever mange steder og har mange gøremål og opgaver.

Og således også dit væsen, kære. I alle sine former arbejder det for harmoni, enhed og fred i helheden. Mens vi taler arbejder vores samlede eksistens på at transportere hvert øjebliks visdom fra sted til sted, så hver celle indeholder og deler samme information. Der gøres rent og oplyses overalt i din væren. Se det for dig, blot et øjeblik. Og gør det en gang imellem, så du opdager, hvordan du som jordisk stjerne rækker længere og længere.

Det ER et år med afslutninger og hovedrengøring :-). Den ene portal efter den anden åbner sig. Det varer en tid endnu, så træk vejret dybt og mærk hvordan friheden til at være og kærligheden til livet strømmer igennem. Mærk hvordan alt det som ikke tjener dig længere – forhindringer af tro og overbevisning flyder ud.

Som sagt, det varer en tid endnu. Så, under denne måne, hils alt det nye velkomment. Giv det af din næring, for du er dets liv-moder, og lad dig dermed forvandle.

Jeg er Lene og Minjaia med månen og Ravnen – medrejsende ved din side.