Kære du. Er du klar over hvilken tid vi er i? Er du klar over, hvor mægtigt et skridt vi har taget?
Disse dage bringer dig hjem til din egen harmoni og forbinder dig med det mantra du har undervist dig selv med – måske uden helt at være klar over det. Mærk nu dig selv i din oprindelige form, og opdag at du i hele dette liv har gået som én. – Lærer og elev på én gang. Mærk, at du er den som ved, og den som skaber verden nu.
” Jeg er månen, som forelsker sig i dig nu. Jeg er dit inderste i kærlighed til dig.”
Overvældende intenst, medrivende og fantastisk. Det er de store superlativer, emotionernes rige har brug for at sætte på tidens stemning. Jeg oplever energien, samspillet og synkroniciteten nu, som et mesterligt komponeret requiem, der arbejder sig frem mod et klimaks af harmoni, der forekommer utænkeligt 🙂 og det er jo netop, hvad det er – utænkeligt. For det er en harmoni af alle legemers energi, og ikke alene en mental, følelsesmæssig, fysisk eller inspireret ting.
De sidste uger er jeg blevet undervist i harmoni. Det har bragt mig på kanten af alting. Jeg føles, som at være gået over mine breder, og endeligt kan jeg flyde frit. Og idet jeg mærker den stemning, husker jeg …..
Som vandet kærtegner
og frugtbargør jorden
– med desperat og
rasende kraft river
og rusker i rødderne
– med blide og forsigtige berøringer
glatter overfladen –
Som vandet vil jeg leve
gå over mine bredder
og sprede frugtbarhed.
…..ord, som jeg skrev jeg tilbage i starten af 80’erne, hvor vi vågnede op, til den afsluttende vandring og overgang til alt det vi har drømt om. Og stemningen i dag bringer mig i direkte kontakt, med den inspirerede stund jeg oplevede dengang, hvor jeg også skrev:
En dag
vil jeg mærke luften og
vandet –
følge bevægelsen, kan ikke
andet
– Da ved jeg
at et frø er spiret
for altid at svaje
til vindes kalden og
vandes rislen
– Da lærer jeg først
mine sansers uendelige
sprog
Dengang var en overvældende tid, som nu, og netop nu forstår jeg, at jeg dengang skrev til mig selv med fremtidens stemme. Mine ord fra dengang beskriver den harmoni, jeg er i dag.
Kære, har du også søgt vejledning, talt med guider, engle og mestre? Har du også studeret dit væsen og væren i al sin form, farve og lyd? Et retorisk spørgsmål. For vi ved, at det er, hvad du har brugt din tid på hér. Og tiden er nu til, at du opdager, de ord og det incitament, der fik dig til det. Déri finder du din samlede harmoni.
I tiden frem til nu, i særdeleshed i dette år, har du mødt alle dine harmonier. De har fremstået som dualistiske dele af dig, og du har stået midt i feltet mellem adskillelse og enhed. Men harmoni er netop enhed!
Har du oplevet din vrede, da har du oplevet den del af dig, som harmonerer med vrede. Har du oplevet glæde, da har du oplevet den del af dig, som harmonerer med glæde. Og sådan også med frygt og sorg. Det er alt sammen harmoni. Forstår du? Hver eneste følelse er et harmonisk aspekt af dig. Noget du virkelig kender – en harmoni. Lad dig se, mærke og det som harmoni, så din komposition kan blive fuldendt. Og lad dig mærke, hvor meget vi ser, at du i hele din væren oplever dig som den perfekte harmoni.
Det er ikke længere et ønske – det er dét vi ser.
Der findes et øjeblik fra dette liv, du aldrig har glemt, hvor du har formuleret den fremtid, som er her nu. Fra dengang til nu, har du studeret alle facetter af dengangs indsigt. Og i dag har du muligheden for at mærke, hvordan du med stor visdom er dén, som har ledt dig til den fremtid du har ønsket.
“Jeg er dén, som ønsker, skaber, ved og er – Jeg er”
Fremtiden er borte, kære
I den virkelige verden – det mennesker har kaldt den guddommelige verden – findes kun harmoni. En tilstand, der rummer alt, som netop dét. Der findes kun fred.
Kære, vi hilser dig velkommen i harmoni, og fred til dig.
Jeg er Lene og Minjaia med månen – medrejsende og ved din side.
Minnaiah 