Måske mærkede du det også, en slags lettelse – som endelig at kunne flyde over, at kunne gå over sine bredder igen og flyde frit rundt i en flod af væren, som på en gang er vild, passioneret og velkommen.
Så velkommen som du altid er det.
I nat svømmer månen i et medrivende hav af bløde omsluttende bølger – tager dig med i dit hele univers og lader dig mærke, hvor let du bevæger dig igennem bruset og strømmen – omsluttet og alligevel ovenvande.
I nat er jeg månen som danser, svømmer og bevæger hver tråd i naturens bevidsthed. Jeg skænker Jorden mit inderste lys og lader hende samle sig og hele i sin nye fremtoning.
For Jorden har forandret sig.
Og er du dén, som ser hendes natur, da vil du se hende i blomstens centrum, i dyrets øjne og krystallens farve. Det vil, tydeligere end før, være for dig, som at møde hendes blik og deri mærke dig som en elsket del af hende. Du vil i mødet med mennesker, opfyldes af en ny ømhed, idet du ser, hvordan de og du huser hendes væsen, som et tempel.
I denne nat tager jorden imod månen og træder frem i sin feminine kraft, som både moder, datter og søster. Og dette var netop hendes intention og opgave, at være det nærende hjem for mennesker – at være himlen for stjerner – mennesker – hos hende.
Og hos hendes søskende blandt Plejaderne skinner lyset stærkere nu, så hun kan finde sin vej i sin nye opstigning, og vi med hende.
Har du mærket, hvordan din intention og vilje har forandret sig? Se tilbage et øjeblik, og læg mærke til hvor meget du med fred har efterladt bag dig. Du har måske oplevet, hvordan din vilje til at gå er blevet afløst af fornemmelsen af at være ét med vejen. Der har været en tid med det lille Ego’s følelse af viljeløshed og magtesløshed, men den port er allerede langt bag dig, og du er vejen du vandrer ad. Viljen er ikke længere nødvendig, ej heller magten. For vejen, skridtene og du er – bevægelig og fri til lands, vands og i luften, mens ilden – den 3foldige flamme – brænder roligt i dit hjerte og oplyser rummet omkring dig.
Den gamle tids mestre, som har vist sig for mange, måske også dig, trådte for længe siden tilbage. De har guidet dig til dette sted, hvor du selv står som en af de opstegne, men af den nye tid, hvor opstigning betyder at hente himlen herned. De står os bi, men kender ikke til denne samtidige op- og nedstigning – det var ikke deres vej, opgave eller intention.
Vores samarbejde med mestre, engle – væsen af æterisk struktur – er forandret. Vi er en ny generation af lys, som bærer visdom, indsigt og udvikling til såvel Jorden som resten af universet. En ny tids forskere i det tidløse og ubetingede liv.
Så, når vi vågner af denne nat, vil vi få brug for at trække vejret dybt og indånde duften af frisk morgenluft, mærke nyt liv og gribe godt fat i jorden med bare tæer.
“Mmmmm, at være mig…lige hér”.
Og sådan tænker månen i dette nu, mens hun bader i nattens blå og sit eget lys sammen med os.
Jeg er Lene og Minjaia med månen – medrejsende og ved din side.
Minnaiah 