Så satte nymånen sit spor. Og hvor er den velkommen. Jeg har på afstand set, hvordan en ny livfuld og kreativ energi er blevet tilføjet jordens sfære i rigelige mængder. En livfuldhed, der lige skal ses lidt an, vejes lidt og undersøges, for den er virkelig ny. Vi må gå ad nye veje, for helt at kunne bruge den. Og det har bragt et kærkomment løft til mennesker.
Og jeg er en af dem, der skal finde nye og opdage nye veje. Men den kreative lethed har jeg ikke kunnet nå. Juli var fyldt med en tyngde, jeg havde svært ved både at rumme og bevæge mig i. Hele den sidste månes rejse føltes hér, som en tung landing og vandring. Som en vandring netop på månen, hvor tyngdekraften savnes, hvor det ikke er helt muligt at finde fodfæste, og hvor alt samtidig føles så tungt, at man ingen vegne kommer.
Der er en modstand, der ikke er der 🙂 eller også er den ikke genkendelig, fordi den kommer indefra et sted, der er lidt uopdaget. Den ER både opdaget og gennemlevet før, det er bare så uvant nu i menneskekrop. Og hvorledes skal vi nu forene den væren med jordens tyngdekraft?
Som en ny lille sky, der har revet sig løs, for at gå egne unikke veje, svæver vi rundt og leder efter fodfæste. Men fodfæste er også nyt. Så, kære du, det er tid at fæste os til hvor vandring, mere end til vore fødder. Det er tid at forbinde os til vor væren, mere end vores omgivelse, hvad end den måtte være.
Den frihed vi har søgt så længe indebærer også opdagelsen af at fare vild, fordi intet holder os fast. Vi bliver flydende, og må lade os bære af de strømme som nu blæser. Det indebærer opdagelsen af at være uden kontrol over selv de mindste ting.
Det ER frihed. Men det kan føles foruroligende, måske kaotisk.
Vær skyen, kære, et øjeblik. Mærk hvordan du bevæger dig, alene fordi ild, luft, jord og vand samarbejder. Du er et resultat af de fire’s samarbejde. Mærk, hvordan du et øjeblik er fri af ansvar, vilje, intention. Du bevæger dig, ændrer form og farve uden egen indflydelse. Du er. Det er alt. Lige indtil du er noget andet.
Jeg har været skyen denne sommer. Og som sky har livet været overvældende og dramatisk. Jord, luft, ild og vand har kæmpet omkring mig. Det ene øjeblik har jeg således været hvid og flyvende, det næste øjeblik mørk og tung, og et tredje øjeblik helt væk. Sådan er det at være en sky – sådan er det at være en tanke eller en drøm.
Men du og jeg er mennesker, og vi er dem, der kan holde en tanke eller en drøm, mens elementerne guider os med form, substans og farve. Vi er dem med intentionen og bevidstheden.
Så, lad os holde den tanke fast, at vi tager vores drøm med ud på den nye vej. Lad os mødes og takke elementerne for deres samarbejde med sol og måne, og for de gaver vi og Jorden dermed kan modtage på vores vandring.
For dette vil månen sige os:
Lad nymånens nat være din opdagelse af elementerne i dig. Se, hvordan du som ilden, der bor i jordisk væsen, sætter igang og flammer op ved luftens kærtegn. Og se hvordan du med vandets kraft kan bære dig og din tanke gennem forhindrende klipper, og gøre grunden blød. Alt er muligt, når du lader elementerne guide og følge dig.
Det er tid til et nyt samarbejde på din vandring. Med guider, der er eksperter i liv på jorden. Vær med dem, og mærk deres væsen i dig, mens du skaber det liv, du ønsker for jer.
Hils vandet, vinden og solen ligeværdigt velkommen, for dér hvor de viser sig, dér er der brug for dem.
Deri skal jeg finde min lethed igen. Min tyngde er præget af tanken om at være efterladt og overladt – en del af illusionen om at være alene og fremmed.
Jeg vil gå med jorden, i stedet for på den, med ild, luft og vand ved min side ❤
Jeg er Lene og Minjaia med månen – medrejsende og ved din side.,
Minnaiah 