Hvor er det nyt alt sammen. Så nyt, at jeg hverken kender indhold eller retning. Et besynderligt ståsted, hvor jeg har brug for at gå ind i utrygheden, for at finde tryghed 🙂
Jeg leder efter den del af øjeblikket, som jeg kan stå fast i, som kan bære. Noget, som har tråd i genkendelighed. Noget, der minder mig om “hjem” og som kalder på min intention.
Kære du, mand eller kvinde, velkommen til. Tiden er nu til at give sig hen eller modtage. Er du kvinde, da vid, at livet nu modtager det feminine, så det er tid at give sig hen. Er du mand, da vid at livet nu fylder hver sprække og krog i den maskuline ramme, så det er tid at tage i mod. Er du kvinde, da tag imod invitationen om at udfylde rammen. Er du mand, giv dig hen til at lade dit rum fyldes.
Og da du er begge dele, da mærk, hvordan dit indre samarbejde åbnes og fyldes.
Under denne måne skal vi samles – igen – som mand og kvinde. Og vi vil efterlade forhindringerne bag os. Forhindringerne, som kan være både fysiske, emotionelle og mentale, bærer en kraft, der ikke længere kan bære. De falder bort på vejen gennem resten af dette års cyklus , og vi kan stå samlede tilbage.
“Hvad Gud har sat sammen, må intet menneske skille ad” 🙂 I virkeligheden KAN intet skille skabelsen ad <3. Vi udgør én samlet skabelse af lys og mørke. Men vore handlinger, følelser og tanker kan føre til oplevelser af adskilthed fremfor énhed. Derfor, kære, er det som sker nu, blot en åbning og forbindelse til den del af dig, der ikke tager retning, men som tager samling. Den del af din bevidsthed, der ser sig selv i et billede af én samlet bevægelse, fremfor at se enten det ene eller det andet.
Din oplevelse af din bevægelse – din væren – vil ændres, så din sansning rummer hele dit væsens formåen. Som stod du midt i stjernen (din indre kerne) og kunne se og mærke i alle dine strålers retning på én gang. Du vil i enkelte stråler, se forhindringerne fra før, som små skygger, former og farver, men står du først i stjernens centrum, da vil din trang til at følge lyset helt ud være så stærk, at din intention samler al din kraft om blot at lyse. Og som det mægtigste vandfald, vil du, i form af et lys gennemtrænge hver skygge og form i alle retninger som én.
Under denne måne, er der intet at gøre, men alt at modtage. Hvad enten du er, den der modtager, eller den der lader sig modtage.
Stilheden er eksakt – et langstrakt øjeblik under den nye måne. Et øjeblik, hvor vi alene har til opgave at udfylde rummet og rumme, det som er. Så giv denne dag til at opdage din sansning. Forlæng den og modtag dermed dig selv i kærlighed.
Og månens ord til os vil være:
Tag dine hænder og se lyset fra dem. Se at det strømmer gennem dig, fra en kilde i universets hjerte. Vær da det menneske, der nu lader lyset strømme fra dig til din næste, og lad dig modtage, som var du den, der modtog. Se dig således strømme fra din næstes hånd, og tag imod dig, som var du den du modtog.
Med disse ringe, lader du dig forene.
Vær hilset, du som forener dig nu. Jeg kender dig, som den, der forlænger mit lys.
Jeg er Lene og Minjaia med månen – medrejsende og ved din side.
Minnaiah 