Minjaia’s møder

DSC_0604Hver dag har sine budskaber og informationer. Og hver dag – næsten i hvert fald – sætter jeg mig og holder møde med dem, som har noget på hjerte. Det har hidtil være en privat ting for mig, men jeg mærker, at det er tid at dele med dig.

Møderne er på humoristisk vis struktureret med en dagsorden. Nogle gange er der mange punkter, som i dag. Andre gange kun få. Der kan være mange deltagere, hele grupper, og nogen gange er der bare mig. Jeg er både mødelederen, ordstyreren og referenten. 🙂 For mig indeholder disse stunder både oplysning, læring, heling, healing og fred.

Jeg har undret mig over impulsen til at offentliggøre – men måske sker det, for at inspirere dig til at gøre noget lignende. Ja, kære du, hold et møde med dig og dine. Og tag et godt referat – da, vil du kende mange af dine inderste kroge og afkroge 🙂

Dagens dagsorden:

  1. Lyset
  2. Forordning
  3. Trancendens
  4. virkelighed
  5. Vildfarelse
  6. Værdi(g)hed
  7. vanvare
  8. Vision
  9. Nærhed
  10. Eksistens
  11. Forventning
  12. Forløsning
  13. Fred

DSC_0597Er du opmærksom på, at dét du refererer til som Kristuslyset er Jordens lyskilde? Er du opmærksom på, at Kristuslyset tjener mennesket og den jordiske sfære – at der findes lyskilder af anden karakter til andre universer?

Kristuslyset infiltreres i disse tider. Herved forstås, at det mærkes i den jordiske sfære. For det ER altid sket, men først mærkbart på jorden nu, efter den seneste bevidsthedsekspansion. Nogen vil kalde det for oplevelsen af mødet med andre galaksers eksistens hér. Men i samtalen med dig kalder vi det for bevidsthedstilstrømning/-transcendens.

Endnu en cirkel af broer i jordens bevidsthedsnet – set i geometrisk formel – er oplyst og farbar, og ad disse broer er det nu muligt at række længere ud efter information om eksistensens og livets sammenhæng. 

Sammenhængen er den forordning, al eksistens bevæger sig efter. du vil kunne se et eksempel på forordningens mønster, f.eks. ivandet, der samler sig til iskrystaller. Disse krystallinske mønstre, som er i alt, er samtidig det, som alt er i. Og afhængigt af bevidsthedens transcendens, bliver mønstrene tydelige for mennesket at bevæge sig i.

Billedresultat for flower of lifeDe krystallinske forordninger afgøres af den bevidsthed/det informationsniveau bæreren udgør. Blomstens ydre afspejler dets grundlæggende forordning, universet afspejler dets forordning og mennesket afspejler sin egen forordning.

Synligheden for dig afgøres af din bevidstheds transcendens. Transcendensen er fuldendt, når alle broer i mønstret er oplyste og farbare.

Det er væsentligt at forstå, at virkeligheden altid er, som du ser den, men at der længe endnu findes virkeligheder bag den. Virkeligheden er dit nu, som du om et øjeblik er gået igennem. I det øjeblik du forlader nu’et, opstår et nyt, som er din nye virkelighed.

Indtil skiftet 211212 var det muligt at vende tilbage og gå i de fortidige virkeligheder. Men denne mulighed er ikke længere virksom. Gaia har løftet sin frekvens i samarbejde med mennesket, og visse strukturer har måttet opløses, nøjagtig som evolutionen, gennem tiderne,  har udviklet eksistensvilkårene på måder, der har forårsaget, at visse former fra dyre- og planteriget måtte indstille den fysiske eksistens og struktur, som de fremstod i. – nøjagtig som Atlantis og Lemurien m.fl. måtte træde tilbage som fysiske værensstrukturer.

Lemurien og Atlantis findes stadig som bevidsthedscentre, men ikke længere med mulighed for fysisk ageren.

Under skiftet 2012 ophørte vores tids fortid, som center for væren og ageren. Det er nu udelukkende et center for bevidsthed, og vi er trådt ind i en ny verden – et nyt værenscenter hér med udelukkende nye muligheder for handling/ageren. 

Uanset om du er 3, 12, 33 eller 84 år, vil du have oplevelsen af stagnation, når du vender dig og leder efter muligheder i din fortid. Du kan dér alene hente visdom. Mulighederne er ukendte og ligger foran dig. Og straks du træder et skridt frem, vil den nye verden træde frem, som et kæmpemæssigt fyrværkeri omkring dig.

Det ukendte univers vil vække idéen om vildfarelse i dig. For din erfaring fra gammel tid rummer idéer og holdninger til at fare vild – til ikke at kunne finde vej. I den gamle tid har du oplevet, at dét at fare vild, dét ikke at kunne forstå – har ført til adskillelse – at miste dig selv, når din tænkning ikke rakte til. Din tænkning og emotioner har kæmpet mod intuitionen og deri ladet dig mærke stunder, hvor du har følt dig på vanviddets rand. Men denne tilstand i dualiteten mellem rigtigt og forkert – dommer og offer – har ført dig til vejen, der går mod enhed. Det er visdommen fra fortiden. 

Og ser du i dette nu frem ad denne vej og bruger den transcendente visdom, da ved du, at det ikke er muligt at fare vild. Du står mit i fyrværkeriet – midt i den samtidige skabelse og opdagelse af nyt land.

Og dette var altid visionen:

At afdække nye virkeligheder bag virkeligheden – at transcendere helheden og mærke enheden. I denne transcendente bevidstheds frekvens opleves nærheden – Enheden. Du kender den fra andre frekvenser, f.eks. nærheden mellem elskende, samhørigheden med naturen og væren i stilheden. Men i denne nye frekvens findes enheden, som en oplevelse af at være “det universelle hjerte” – og du mærker dig, som den, hvis puls giver liv til alt.

Dér – din søgning mod hjem, skal lande der. Dér vil du være den, som er det uendelige liv, og du vil se, hvordan intet ender – at livet er uophørligt og ubegrænset, idet det udgår som et pulsslag fra livet selv. Du vil finde at din væren i fysisk krop, som menneske, blot er én af de mange former, du udsender dig selv i. Du vil se, at forventningen om, at opnå en bestemt tilstand er illusorisk, for denne tilstand er den, hvorfra du allerede udgår, og med hvert af dine pulsslag forløser du din væren i nye impulser til den nye verden.

Deri har du din fred.

Det var alt – vi mødes igen.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.