At afstemme livet og ånden – at genkende dig i alt som er og afstemme det hele i den rette balance. Dét er det arbejde du er i færd med. Du gjorde det altid og kommer til at gøre det fremover, men nu uden at miste balancen.
Når vi føler at miste balancen, er det fordi afstemningen mangler, og når afstemningen mangler, så er det fordi vi ikke kendte, erkendte og anerkendte alle dele vi så, hørte og mærkede os som. Men under denne måne er erkendelsen klar og anerkendelsen dyb. Så i dette fuldmånedøgn afstemmes alt vi er, med alt som er.
Kære du, velkommen til. Jeg mærker stor intensitet, og et ønske om at vide, hvor du mon er på din vej, og vore veje måske kan mødes. Om det jeg skriver her, giver mening for dig, som det gør for mig. Jeg mærker en let bekymring og bliver klar over, at det er en del af den afstemning, som jeg beskrev før. Så, igen, velkommen. Jeg er glad for, at du har fundet vej hertil. Og fuld af beundring over så langt du er nået, og hvor langt du er kommet omkring.
Må vejen videre fyldes af den fred du kom hertil for at lære os om.
Jeg er månen med alt kærligt væsen omkring mig, og vi hilser dig velkommen igen sammen med den nyfødte i blandt jer. En kærlighedens dåb er dette døgns intention – en indvielse af dig, dine – alle som var, er og bliver – i kærlighedens natur.
Vil du bekræfte at kærligheden er din vej?
Vil du bekræfte at dit hjerte er givet af guddommelig gnist?
Vil du bekræfte at den nyfødte er det lys, som du med din skaber har frembragt hér – at det er det lys, vi skal navigere ved i den verden af fred, vi kom hertil for at manifestere?
Vi er samlet til indvielse, opstigning og nedstigning. En treénig samtidig proces, der fører den indviede til kroning.
Kroningen betyder visdom nu strømmer uhindret til og fra dig. Og det sker, idet dit fysiske legeme har balanceret sin frekvens, så at det kan holde lyset skinnende uden selv at forgå. Det betyder at lyset fra kronen ses, som en stjernes skær i dit auriske felt, og det betyder at du endeligt træder ind i ny tids væren.
I dette døgn vil du møde dig selv i alle de former, du opstod som. Du vil møde stjernen, englen, moderen, faderen og barnet. Du vil møde dig i alle de former, som steg ned og rejste sig før dig. Og sammen med dig, vil vi døbe – indvie – dig i kærlighedens natur. Du vil hylde dig i lysets vand og omfavne alle de dele, du på vejen har gennemlevet. Du vil mærke dig som den inderste kerne af skabelsens gnist, og som den yderste spids af stjernens stråle.
På vejen vil du møde dele af dine inkarnationer, der har ventet på, at din kærlige bevidsthed rakte ud, og du vil omfavne disses tålmodighed og vide at de er dem du har længtes efter at elske. Du vil møde dele af dine inkarnationer, der længst er frie og bevægelige og bøje dig ærbødigt for den vej de gik –
Du vil igen kende dig – genkende dig – som den der var og er. Den som er hel og elsket.
Og når døgnet er omme, vil du træde ind i livet på de nye frekvenser, mens resten toner bort i en fortid, hvorfra du medbringer alene visdom og kærlighed.
Den lange tid, som er gået med vandring i ild, storme, floder og jordskælv er forbi. Afstemningen er sket, balancen i den nye virkelighed er etableret. Du er på vej ud i en ny skabelse, hvor du er den, som graver, sår og høster. Finder og bygger nye hjem at mødes i og skaber fællesskaber af kærlig bevidsthed. Og vi er med jer. Tættere end før, som dine ligeværdige partnere, medrejsende og elskede – som du med os.
Jeg er månen i dig, som du er mennesket i mig.
Jeg er Lene og Minjaia med månen – medrejsende og ved din side.
Minnaiah 