Velkommen til, du som går den lige vej. Også du ved nu, at den lige vej i virkeligheden er fyldt med bakker og ujævnheder, hajtænder, skarpe sving og bløde kurver – virkelighedens autentiske rutsjebane 🙂
Husker du turene i rutsjebanen – rusen når det kilder i maven, latteren der forløser både den lette bekymring og barnlig glæde og til sidst skuffelsen over at turen er slut.
I forlystelsesparkens rutsjebane nyder vi roen, når det går op ad bakke, sitrer i spænding ved stilstanden på bakketoppen, og vi frydes, når det går ned ad bakke.
I virkelighedens rutsjebane trættes vi af trægheden, når det går op ad bakke, holder vejret på bakketoppen, og ængstes over nedgangen, når det går ned ad bakke.
Måske, kære du, vi skal vælge livets vej, som var den turen i den store rutsjebane, hvor alle øjeblikke indtages så velkomment.
Det er invitationen til os i dag.
Så, lad os trække vejret sammen, åbne sanserne og lade turen begynde:
Jeg er månen i dit indre. Jeg er dybden af din intention, og den du møder i det inderste af dit åndedrag. Se, at jeg i stilstanden før udånding viser dig, hvad du har at give til verden. Vælg med omhu dine gaver fra dit inderste og send dem en for en, med din udånding, til Gaias indre, hvor hun vil nære dem med jordens varme, at de må slå rod og blive klar til spiring dér, hvor din næste rejse tager sit afsæt.
Jeg er det tændte lys i det, du troede var mørkt, den som rummer al den bevægelse, der findes at sætte i gang. Jeg er den, som oplyser dig indefra og giver din sol mening.
Jeg er den, som solen altid skinner på. Uanset hvor jeg er på min rejse i dig, finder solen mig levende, blød og gennemtrængelig. Jeg er den, som elsker din sol – dit hjertes gnist – den som antændes ved hver berøring, og lader sig rive med i strålernes rækken ud i livet.
Mærker du nu, kæreste du, at jeg er dig. Mærker du hvordan vi strækker os i lyset og hvordan vi blusser af solens glød
Det er min invitation til dig – at være mig i evig dans med solen. Det er min invitation til dig at mærke, hvordan sol og måne er ét i dig, som din ind- og indånding .
Så, lad os trække vejret sammen, være dansen mellem sol og måne – elskende i bevægelse – og lade livet nu være en afspejling heraf.
Jeg er Lene og Minjaia med månen – medrejsende og ved din side.
Minnaiah 