K
ære velkomne nu og altid.
Jeg er fredens måne til dig og alle i nært og kærligt samarbejde. Jeg ser i dine klare øjnes tindren, spørgsmål om hvem og hvad nu. Jeg ser at du nu er fri af fortidens svar og historie, og den lille bekymring for, om der findes svar.
Kære du, der findes blot ét svar.
Du er den du ønsker, og du har mødt dig – den væren du længes sådan efter – i de sidste måneders hændelser. I din næstes liv og færden har du set, hvem du er. Du har fået mulighed for at træde frem i dit eget ærlige billede. Måske har du ventet lidt, måske har du vægret dig lidt. For måske har livet vist dig, at den væren du helst undgår, vil være den rette.
Og det er den rette. Ikke fordi noget kan være ikke-ret, men fordi det er hvad du bringer med.
Jeg er månen og beder dig tage imod lyset og bringe dig videre som netop dette. Verden har brug for lys – skin på det hele, så det endeligt kan slippe for at skjule sig.
Lad dette være din hjælp til dem, som du ønsker at hjælpe, at du viser det som er, og ikke det som du mener burde være.
Lad dette være din hjælp til dig, at du bringer din sandhed til udtryk. Lad det være sandt, at du føler som du gør. Vis dig den respekt, at du lader det være sandt at du tænker som du gør. Giv dig af den kærlighed, du så gerne giver til en anden. Giv den rigeligt ❤ for er du den, der ved, at det kan gavne en anden, da er du også den der ved, at din kærlighed er, hvad du har brug for nu og altid.
Kære fantastiske menneske på jorden. Din rejse er vores spor. Søger vi fodfæste på jorden, da ser vi efter dine spor, og lærer hvordan kærligheden formidles og fæstnes hos jer.
Mestre før dig vandrede på samme måde, med undren, tvivl og spørgsmål, der viste vejen for dig – en vej for dig at komme til jorden på. Som vi takkede mestrene før dig, takker vi nu dig for at gå i disse fodspor og lægge din visdom til.
Vi er altid her. Vi er dem, der våger over de engle som steg ned, og som nu, nøjagtig som du, våger over jordens beboere.
Og se i stjernen i nat – den stjerne som leder dig – at du er den, som sendte sit lys i menneskelig form. Den som i sit møde med jordens sfære siger:
Frygt ej, thi jeg forkynder jer stor glæde.
Den stjerne er du.
Jeg er Lene og Minjaia, med månen – medrejsende og ved din side