nymåne i november – mirakler og forløsning

Hvor er det interessant, som tiden og jeg arbejder sammen på en ny måde. Jeg oplever forlængelser, så tidspunktet for denne nymåne har forekommet at vare længere end vanligt. Jeg har lært om tiden, at den er “ved siden af”. Jeg har oplevet den adskilt fra Nu – og jeg overraskes, over al den tid der går, mens jeg stadig er inde i ét øjeblik. Dét er der gået tid med 🙂 under de sidste mange måner.

Denne dags nye måne har jeg lyst til at kalde “Miraklernes måne”.

Så, kære, velkommen til! Jeg glæder mig til at fortælle dig om forløsningen af mirakler.

Der er en timing for alle hændelser, og en timing for klimaks og forløsning. Netop i forløsningsøjeblikket sættes miraklet fri og hele dit væsen med det. En mirakuløs tid begynder med det nogen vil opfatte som et drama. Men det er slet ikke et drama. Det er frembringelsen af alle hændelsers stemninger på en gang.

Disse stemninger var engang resultater eller dele af dramaer – efterladenskaber eller måske noget vi havde brug for at gemme og udvikle, til timingen for forløsning var den rette. Mennesker har vandret med stor tålmodighed, følt livet som en prøvelse, mens de har ventet. Og måske er du en af dem, der nærmest har opgivet, fordi du så ofte har følt, at du har gentaget de samme stemninger uden at komme videre. Men nu er videre blevet virkelighed. Tiden er forlænget, udvidet – den er blevet videre. Øjeblikkene er fyldigere og du fylder mere i dem, du rummer mere – du er mere. Og således er tiden nu til forløsning af de store værens-mønstre, du har med dig.

Så, med denne nye måne vil latter og tårer mødes og med hinanden i hånden, forløse din fysik, følelser og tanker og efterlade dig med stunder af lykke. Lykken vil være det glimt, du mærker som en varm strøm, der breder sig fra dit center og fylder ikke bare din fysiske væren, men hele dit væsen, så du kan vandre i og med hele dit væsen uden at famle i blinde.

Din sammenhæng med planetarisk væsen vil stå meget klart for dig, og du vil i tiden frem mærke, hvordan du er i samarbejde, fremfor at være tjener.

Tjenesten har fyldt meget hos lysbærere af denne tid. Og den har skabt en idé om ydmyghed, der ikke længere tjener en lysbærer. For den virkelighed du er med til at bringe frem nu, indeholder ikke et hieraki, men én ledelse udført af alle.

Det er for os, kære du, som læser, en dybt transformerende tid, hvor vi mærker menneskers intention så stærkt, at det giver os mulighed for at vandre med jer og tale, ikke blot igennem jer, men som dele af jer. Heri mærker vi, at vi er ét, og vi ved at I mærker det samme – som fødes Kristuslyset påny.

Vi beder dig og jer – se os nu, som en del af  din væsens-struktur.  For sådan er det.

Jeg er Lene og Minjaia med månen – medrejsende og ved din side.