Fuldmåne i oktober

IMG20151026172349503Kære – vi er helt tæt på.

Så tæt, at du mærker, at vi er en del af den intention, du bærer frem med din vilje. Og vi takker dig for dette samarbejde.

Det er ønsket og ventet.

Måske mærker du, som jeg, månen og energierne omkring den, helt fysisk, i denne tid. En sitren der på én gang føles udvendigt på huden og indvendigt som en energistrøm i blodbanerne. Hjertet mærkes mere intenst. Vejrtrækningen dybere, som for at få det hele med på næste udånding :-).

Kære velkomne kærlige du. Mærk en berøring, der får dig til at smile let. Lidt indforstået måske, lidt underfundigt……for der er noget i denne energi, der kan minde om en forelskelse. Det ses i dine øjne, og det er måske allerede bemærket af dine omgivelser. En overraskelse, for i dit eget spejl, ligner du måske den, der virkelig trænger til et løft 🙂 Og det kommer nu.

Måske ser du dig i et andet billede, som gnist af en stjerne, en krystal – en skøn energiform – og at du nu har landet dit rumskib, at du har været igennem en fortumlet og let forslået tid. Men vi ser, at du har rejst dig, taget din dybe indånding af Gaias jordiske sfære og i samme øjeblik hentet din himmel hertil. Ser du omkring dig i dette billede, er farverne blevet klarere, luften ren og nærværet enormt.

Og vend så tilbage til det billede, der er lige her. Ser du, din væren er i mange billeder på én gang. Men det er dette billede lige hér på jorden nu, der er det væsentlige for dit liv nu. Hér er du menneske, og det er din opgave at være det helt og fuldt, med hele dig.

En del af tiden drømmer du måske om en anden væren, andre tider, andre liv, om fremtiden, om fortiden, om det du vil eller ville. Men lige nu er netop det sted og den tid du altid og fremover lander. Hvert fodtrin er en landing og øjeblikket efter rejser du igen indtil du lander i det næste trin :-). Måske har du tænkt, at vi en dag blev landfaste, og at det var vores mål.

Men tiden nu er stadig en rejse, blot med nærværet i rejsen og ikke på et kommende mål. Og er rejsen vores destination, vil landingen være uendelig og nærværet uden ophør.

Hvad mener du? Hvordan giver det mening? Hvad betyder det for mig, mit liv, mine planer? vil du måske spørge.

Det betyder, kære, at du er sat fri af din plan, så du kan skabe en ny. Og derfor har du oplevet en slags rejse mod et punktum – en afslutning, Det har nok vækket både frygt, sorg og forvirring, men som før nævnt også en intens intention om virkelig at komme helt til stede.

At komme helt til stede betyder nu, at din intention, vilje og vej arbejder tæt sammen. Du mærker vægt bag dine ønsker og vilje bag din intention. Og du ser dig manifesteret i det fysiske, ikke bare i kroppen, men i dit omgivende univers. Dine idéer får fastere form, så de let kan føres helt med ind i tilstedeværelsen. I visse øjeblikke vil det forekomme næsten magisk 🙂 for der er i den næste tid ikke egentlig afstand – eller tid – fra drøm til virkelighed.

Afstand er tid, og du vil mærke, at tiden flytter sig for dig på en ny måde. Mange tråde forbindes lige nu, så du vil opleve at timingen for hændelser i dit liv vil passe sammen på en måde, der falder dig let at forstå.

Jeg er Lene og Minjaia med månen – medrejsende og ved din side

 

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.