Fuldmåne i august

En transformationsbølge glatter sig roligt ud og går i et med det stille vand. Der er fred, og du har nu mulighed for at se dybt i det klare vand.

I vandet vil du se den gyldne bund med alle Gaias symboler – levende former, der bevæger sig, som samarbejdet mellem jord og vand nu former sig. En perfekt harmoni.

Denne måne giver dig muligheden for at trække vejret dybt og vide, at du er den skabende del af det som sker. Den vil – som hvert år på denne tid – sætte dig i forbindelse med din skelneevne og lade dig se klart hvilke valg du står overfor.

Den ville så gerne vælge for dig 🙂 for den ved du beder om hjælp, men det kan den ikke, så derfor lyser den i stedet stærkere og så intenst at du virkelig kan se.

At se er din vej. At se havets gyldne bund gennem klart vand.

Det, som ligger der, er dele af Gaia. Dele, hvis dramatiske tid er forbi, og som derfor er gået i ét med al anden erfaring Gaia bærer på. Også du kære læser, har efterladt dele af dig, dér i det gyldne landskab. Lemuriske og Atlantiske tider står skrevet i de bevægelige former, ja hele universets vej findes aftegnet her. Det er din vej at se det.

Men det er ikke din vej at følge det. Det følger sig selv, mens du går videre over vandet og skaber nye former, der kan lagre sig hos Gaia.

Jeg ser den sidste bølge vugge dig til land, hvor du på bare tæer mærker det varme sand. Jeg ser dig med rank ryg og vinden i håret gå videre ind i livet, som den der ved. Som barnet der går nyfødt og nysgerrigt ind i hvert nyt øjeblik.

Du er den, der går i treenig fred, som moderen, faderen og barnet i ét. Moderen bærer dit liv og kender din uskyldighed. Faderen sætter din skridt og kender din intention. Barnet leder dig med latter og kender din drøm. Du er aldrig kun det ene – altid det hele.

Vend dig nu i din hele form og se ud over det rolige vand. Og se med taknemmelighed på den bølge, der bar dig fra kyst til kyst og sikkert ind på land. Se med taknemmelighed på havets bund og Gaia, der bar vandet, så det kunne bære dig. Og se i den blå himmel og mærk vinden der bevægede vandet, så det kunne give dig retning. Og mærk da solen, som holdt dig varm i stormen og nærede din grals gløder.

Tak, kære menneske, for at have opdaget nyt land.

Jeg er Lene og Minjaia med månen – medrejsende og ved din side.