Kære du, kære velkomne ven. Tak for at du er her og for at lytte nu. For der er en vigtig optakt at fokusere på inden fuldmånen.
Livet i mennesket har udfordret dets væren. I lang tid, vil du måske mene. Og ja, det er sandt nok. Du har måske oplevet at være “i vælten”, og måske har du følt tiden siden februar, som én lang fuldmåne. Men livet vil kærligheden, så livet insisterer og fortsætter uophørligt, med urokkelig kraft, sin kalden på dig – på mennesket – så du drejer dig det sidste lille stykke og ser.
Ser skønheden og mødes med glæden, der får dig til at spærre øjnene op og udbryde:
Wow! Det er mit liv – mit helt eget. Jeg behøver ikke bede om tilladelse til at bruge det, jeg behøver ikke spare på det, eller spare sammen til det 🙂 Det er her allerede, og dét i rigelig mængde.
Mærk det, kære, eller blot forestil dig det et øjeblik. Livet er nu – ikke noget du møder i fremtiden, eller noget du havde en gang – uanset hvad det byder dig, så er det levende lige nu.
Modtag det netop sådan og du vil opleve og mærke det som det største og bedste du hidtil har mødt.
Det er hvad denne lange periode har ønsket at give dig.
Jeg er Lene og Minjaia – medrejsende og ved din side
Minnaiah 