Under denne måne vil alt forandres. Jeg mærker det, mens jeg nu skriver, at ordstrømmen kommer, som fra et nyt sted. Et længe ventet nærvær – et gensyn og en genforening med en mægtig og dog mild kraft – er kommet til stede.
Ordene transition og transfiguration kom til mig. Ord, der ikke normalt hører hjemme i mit sprog. Og med forundring føles det, som en årelang proces endelig lader sig forklare.
Kære du, velkommen til og tak, for at du deler dit nærvær med mig.
De sidste år, har vi stået midt i en transition – en transithal 🙂 – en overgang til den næste væren. Vi har stået midt på det mennesker har kaldt regnbuebroen og ventet på at komme igennem tolden og ind gennem porten til den næste nye væren.
I porten til denne nye væren har både du og jeg måttet efterlade dét, vi hver især opfatter som alt. Og med intet udover nøgenhed og sårbarhed er vi gået igennem. Vores personlighed har sørget, frygtet og raset, men glæden har været størst – glæden for nærmest ingenting har vokset sig lysende som nattens fuldmåne, og derfor kan solens lys nu passere uhindret igennem os.
Og dette er transfigurationen – lysets tilstedeværelse i dig.
Så, denne nat har en særlig gæst taget imod din invitation og har taget bolig hos dig. Kære du, se dig med øjne af lys. Se på dig, som solen ser på sin måne. Se din fysiske fremtoning, med lysets øjne, som et tempel af lys, både fysik, emotion og tanke. Se, at din ånd flyder som frit lys igennem dig. Din ånd, sjælens hjerte og lys er flyttet ind. Og ordene, der kommer som fra et nyt sted, er ord, som strømmer fra dit iboende hjerte nu.
Velkommen og tak for dit nærvær
Jeg er Lene og Minjaia med månen
Minnaiah 