Velkommen til, du som har undret dig. Lad os trække vejret sammen et par gange, og finde roen i dét at vi er forbundet.
Der var en tid, hvor vi talte om at give sig hen til det guddommelige selv – til at finde det stille rum, hvor den vise i dig altid er vågen og rolig.
Mennesker har hver på deres måde fundet dette rum. Èn har fundet den i meditation, en anden i kunsten, en tredje i naturen. Nogle har fundet den i bevægelse og kropspleje, nogle i håndværk eller skriverier. En hel menneskehed har fundet sit stille rum, hvor nærværet føles helt og sandt. Gennem tusinder af år, har mennesker søgt og fundet den virkelighed, der kendes som oprindelig.
Den uro, som du har mærket i denne tid, kommer af bevidstheden om og splittelsen mellem to virkeligheder. De to som skal blive til én. Og tiden er nu til at bringe det stille rum ind i din fysiske virkelighed. Ikke bare som en tanke og et rum du kan søge til, eller som en følelse du kan finde glæde eller lindring i. Bring visdommen helt ind i din krop.
Lad dig være helt inkarneret nu.
Din fysiske krop kalder på din visdom nu, og ånden kalder på et sted at bo. I har brug for at smelte sammen, for at bringe jeres bidrag til Jorden.
Forstår du, kære lyttende, at det er tid at stige helt ud af din stjernes fartøj, og træde helt ind i den jordiske væren. Det er tid at lade ånden give sig hen til sin fysiske krop, og lade himlen ske på jorden. Der er mange som venter på at modtage dig, og I er mange, som lander samtidig.
Så, træk med din vejrtrækning, ånden helt ned igennem din fysik. Mærk, hvordan hver celle belives og din bevægelighed, smidig og let. Følg med både bevidstheden og dine sanser, hvordan ånden tager bolig i dine fødder, ben, torso, arme, hals og hoved. Mærk hvordan uroen fortoner sig, idet du samles og forbindes. Ser du, hvordan du som et puslespil bliver lagt og fremviser en hel virkelighed?
Og se nu med åndens øjne, igennem de fysiske øjne, den virkelighed der omgiver dig. Dette er din krop, dette er dit hjem og her er din mission. Dette har du givet dig hen til, og alt det som er omkring dig, har brug for præcis den hengivne du er.
Din fysiske krop og virkelighed er dit nye hjem. Lad din ånd flytte ind ved hvert af dine åndedrag. Du er altid forbundet til din hjemstjerne – netop med dit åndedræt. Så træk vejret, kære stjerne på jord, og find din familie som er nær dig nu.
Jeg er Lene og Minjaia – medrejsende og ved din side.