Velkommen til, kære menneske og engel. Du som både undres, glædes og længes.
Der er øjeblikke, hvor du længes efter igen at mærke dit nærværs oprindelse – den dybe og brændende gnist i dig. Øjeblikke, hvor du undres over ikke at kunne fastholde kærligheden – tilstanden af enhed. Og øjeblikke, hvor du glædes, og dit indre gyldne barn rækker armene ud igennem dig og lader dig omfavne af det jordiske liv. Størst af alt er glæden, når menneske og engel er ét.
Husk, kære, at “engel” er menneskets ord, for visdommens budbringere. En engel er blot det lys, du bruger for selv at se og høre.
Englen er tjener – lystjener. Den bringer lyset derhen, hvor der er øjne, som kan se. Øjne kan se, når mennesket ønsker det. Så nærheden og visdommen kommer til dig, når du ønsker det. Begge er der altid, men som menneske må vi ønske at åbne de indre øjne, for at se det.
Et lysglimt af kærlighed har ingen øjne og har ikke brug for at se. Lysets tjenere navigerer via en høresans, sammenligneligt med den måde dyrene navigerer og kommunikerer på.
Kender du det, kære menneske og engel, at du får brug for at lukke øjnene, for at høre hvad du ser? Da forbinder du dig med dit oprindelige nærvær, det kærlige lysglimt, og du ved alt, hvad du har brug for at vide. Og åbner du øjnene igen, vil du se dine sandheder tydeligt og uden slør.
Var du nu blot et kærligt lysglimt, kære, da ville du intet se. Forestil dig et øjeblik en verden uden himlens blå, vandets blågrønne spejl, planter af grøn. Forestil dig en verden uden regnbuens farver i blomster og krystaller. En verden uden menneskets smukke øjne at se sjælen igennem.
Som menneske har du fået den gave, at se alt det, du som engel ved. Nyd det, kære menneske og engel, hver eneste gang du slår øjnene op som menneske på Jorden.
Jeg er Lene og Minjaia – medrejsende og ved din side.
Minnaiah 