Kære velkomne du, som lytter med mig nu. Lad os høre hvad den sidste måne i denne cyklus bringer frem i os.
Vi mærker nu tydeligt forskellen på gammelt og nyt i os, og det er tid at sige farvel. Enhver afskedsstund bringer erindringer om andre stunder, hvor vi tog afsked.
Måske følelsen af sorg lader dig mærke, hvad du har gennemlevet og lært om lært om tab. Måske følelsen af ensomhed lader dig mærke, hvad du har lært om adskillelse og forbundethed. Måske følelsen af vrede lader dig mærke, hvad du lærte ved at møde dine grænser.
Under fuldmånen svømmer vi fra tid til anden i følelseshavets høje bølger. Lad dig roligt flyde med. Lad havet bringe dig derhen, hvor du har brug for at være. Yder du bølgerne modstand vil du opleve dig udmattet og trættet, men lader du dig bære, vil du opleve at blive tilført mægtige kræfter, der efterlader dig ny og styrket i et nyt hav af muligheder.
I det nye hav vil der være stille vand, og du vil få mulighed for, at møde dig selv i den form du ønsker at kende dig i nu. Du er skaberen.
Tag nu blot stille afsked med alt du kendte så godt og glæd dig til at møde det du har drømt om. Lad tårer vaske krop og sind og sæt af med et smil på den bølge som kommer til dig nu. Vid at den altid vil bringe dig sikkert i land.
Jeg er Lene og Minjaia – medrejsende og ved din side
Minnaiah 