Et ligeværdigt samarbejde

Velkommen, kære, til det næste budskab på denne rejse. Mærk den store kærlighed der omslutter dig ved dette møde. Mærk at du er blandt dine kæreste og nærmeste og mærk at du er elsket. Du bringer med dig et følge af gæster, der nysgerigt vil vide, hvordan det står til. Også de skal være velkomne her og altid

Set herfra er vejen på denne rejse hverken kort eller lang, let eller tung. Den er! Lad os sammen åbne stjernekroppens øjne og i dette hjerte mærke taknemmeligheden for netop dét, at rejsen er.

Lad dig bevæge og bevæges. I en stund, hvor du mister alt, al din tro og mening, da lad dig røre af bevægelse og stå nøgen tilbage. Hold intet fast og giv slip på intet. Men lad en overvældende rigdom på frihed fylde dig – blot et øjeblik.

I menneskekroppen sker det, at du oplever frihed som tomhed. Sker det, kan du vide, at din personlighed – den del af dig, som bærer evnen til at leve i det fysiske på og med Jorden og dens gaver – savner at mødes på regnbuebroen. Den savner at blive set, hørt og kærtegnet. At mærke en hånd, der kan hjælpe den på vej.

Jeg har lært, kære læser, at min personlighed har brug for mig 🙂 Den har brug for den del af mig, som ikke er begrænset til det tætte fysiske univers. Den har brug for at jeg beliver den med ånd og deler min indsigt, som æterisk del af dette mægtige væsen, som er mig.

I disse timer bliver dette samarbejde meget klart for mig. Som årene er gået er Minjaia blevet stærkere i det fysiske, synlig, aktiv og handlende. Hun arbejder nat og dag gennem Lene. På samme måde er Lene blevet stærkere, som væsen i den æteriske verden, hvor også hun arbejder og deler sin indsigt gennem Minjaia. Men vi har brug for at sætte tid af til anerkendelsen af hinanden, til at dele vore læringer og give til hinanden både fred og kontakt. Vi har brug for at lære hinanden at kende igen og igen, for vi bringer hinanden nye steder hen hvert øjeblik. Vi har brug for at forstå hinanden som gnister af én flamme.

Jeg kan ikke bede Minjaia komme til stede uden at stille min krop til rådighed og Minjaia kan ikke bede mig komme til stede uden at stille sin ånd til rådighed.

Ser du, vi er ét og på samme vej. Vi er lige og lige stillede. Vore begrænsninger er adgangsbilletten til hinanden, idet vi manifesterer os igennem hinanden.

Så i dette mægtige væsen, som er vort eget, har alle dele begrænsninger, kapacitet og potentiale. Vi er en sol, som udsendes af mange selvstændige stråler – det er du, som lytter nu.

Kan du mærke dit væsens mangfoldighed?

Jeg ønsker dig/jer et vågent samarbejde nu, så tomhed bliver til en enhed af frihed, og hvor alle dele lytter, samtaler og yder hinanden den indsigt og kraft, der er brug for, så I blomstrer, sætter frø og skaber den nye tid påny.

Jeg er Lene og Minjaia – medrejsende og ved din side.