Kære lys – stjerne af visdom og kærlighed. Sådan hilser mestre og engle hinanden og mennesker, når de eller vi mødes. Lysets væsner henvender sig altid til lys, for det er hvad de ser. Og spørger vi dem, hvilket budskab de bringer idag. Da vil deres svar altid være: Se, at du er et lys – en stjerne af visdom og kærlighed. Så, lad os i dag være mestre og mennesker, se hinanden som lys og hilse på hinanden med visdom og kærlighed.
I dette øjeblik er fuldmånen eksakt. Fra himlen skinner den klareste sol på en lyseblå himmel, og enheden af de to bliver helt tydelig. Sol og måne er ét – og det bringer mig stor fred, for deri er jeg hjemme.
De kaster deres lys ind af mine nypudsede vinterklare vinduer, og her hvor jeg sidder og lader ordene flyde, mærker jeg mit forbund med dem – at jeg er en af de stjerner, der har ladet sig løsrive for at oplyse det, som er omkring mig.
På min rejse er der ikke meget mening tilbage udover øjeblikkene af enhed. Rejsen har været fyldt med meningsfuld søgen efter en sandhed, jeg først måtte se udenfor mig selv, i solen, månen, mestre og mennesker, før jeg var i stand til at erkende den som min. I dette fuldendte øjeblik er mesterskabet mit. Og det bringer fred.
Ikke mesterskabet :-), men at jeg er, den jeg søger.
Jeg ser også dig, kære læser, som den lysende stjerne og mester du søger, og jeg beder om, at de ord, som lader sig skrive her , er dem du har brug for, for at dine øjne lader sig inspirere af dit eget hjerte.
Måske er du en af dem, der ser lys og ånd omkring dig – budbringere af noget du gerne vil kende som sandt. Måske er du en af dem, som hører kærlige stemmer og musik – med bud om en bedre verden. Men denne sandhed kender jeg: at det er stemmer og lys af dig, for du er den, som har frembragt det. Det kunne ikke eksistere hos dig, hvis ikke du havde skabt det. For alt omkring dig er dit værk. Måske er du en af dem, som intet ser eller hører, og måske har du følt en tristhed derved. Men den tid er forbi, for nu ved du, hvad det er, du leder efter.
Vi er mennesker, af den fineste slags. Manifesterede engle, mestre, guider, der har valgt at bruge vores sansning, visdom og kærlighed i det fysiske på planeten Jorden.
Dette valg er menneskeligt. Menneskets væsen er at udleve det, vi har kaldt himlen – det vi troede var udenfor os selv – lige hér. Dette er det menneskelige valg.
Menneske og engel er ét – nøjagtig som sol og måne. En enhed, som lyser på forskellige tidspunkter og på forskellige steder igennem hinanden. Vi er ikke udenfor hinanden, ikke ved siden af hinanden, men en del af hinanden.
Forstår du, kære, at du er stjernen, englen, mennesket, barn af sol og måne samtidigt og samtidig med.
Jeg smiler, for en dag er det alles viden og visdom. Søgningen vil indstilles og alt sættes ind på kærligt nærvær. Der vil ikke være tvivl om rigtigt og forkert, lyst og mørkt, men vished om enhed.
Til da kan vi øve os. Være ét med os selv og det omkring. Ser du et lys i en anden, da erkend det som dit eget. Og gør du dette først, vil du kun spejle lys på din vej.
Lad os være stjerner af lys og visdom.
Jeg er Lene og Minjaia – medrejsende og ved din side
