Kære du. Der er i denne tid et slør af stemninger imellem mange. Stemning af dét, som emotionelt opleves foruroligende og fyldt af uoverskuelighed.
Hvorend jeg vender mig, møder jeg øjne, der søger overblik – en søgen efter at finde ud af den bevægelse, som fastholder opmærksomheden cirkulært. En søgen efter at finde den bevægelse, der kan bringe os videre i spiralen af ny bevægelighed.
Det glæder mig, at du fandt vejen hertil. Således mærker jeg, at også nogle af mine slør falder bort og at lyset rammer os begge – os alle.
Månens lys er i os alle – nattens solskin 🙂 Og tiden er nu, hvor du og jeg har mulighed for at opdage, at vi er netop det lys som skinner i alt mørke.
At være et lys. Mærk dette et øjeblik.
Lad os lukke øjnene en stund og finde kontakten. Tænd dig og mærk, hvordan lyset strømmer op igennem dig og ud igennem alt du er. Lad lys være i dine fødder ved jorden og se hvordan resten af kroppen, led for led, muskel for muskel åbner sig, tager imod lyset, rummer det, lader sig varme og hele. Lyset bevæger sig som en kugle op igennem alt du er og efterlader dig lys og varm.
Se dig oplyst og træk vejret dybt i dette lys. Vær da lyset og send det ud igennem hver pore i huden, gennem hvert hårstrå – gennem alt du er.
Kære lys – mærker du at dette er du. Din sande væren og oprindelige natur uden skygge. Et lys af lyset. Gør dette til dit daglige bad, og se at lyset ikke kaster skygge på din vej.
Men kast lyset – lad det skinne uophørligt på alt omkring. Skin som solen i solskin og være det levende livs lys. Og skin som månen i natten og være den levende stilheds lys.
Dybt i dig – inderst inde i stilheden – ved du, at du er den rette, på den rette vej. Du smiler i kærlighed til dig selv, for du er den du holder af. Og du har brug for at være hos dig altid, for din kærlighed er den du længes mest efter.
Din oprindelige natur er altid kærlig. De kritiske røster du rummer er ikke dine naturlige stemmer og ikke en del af din kærlighed til dig. Du kan vælge at undersøge deres natur, hvor de stammer fra og lære om deres natur.
Men i denne nye tid har du et nyt valg. Du kan vælge blot at være din kærlige natur. Du kan vælge at smile af de kritiske røster, konstatere at det ikke er dine, og gå videre med kun det som er dig.
Hvad er det, vil du måske spørge. Det er alt som er kærligt i og omkring dig. Det er sandt, at du i tiden før du fyldte dig med dit eget lys, kastede nogle skygger på din vej. Det er sandt, at der var områder der var skjult af skygger. Men er du lyset nu, er der ingen skygge.
Det er budskabet til dig altid nu. Du er den der vælger.
Jeg er Lene og Minjaia – medrejsende og ved din side.
Minnaiah 