Velkommen til dig, elskede kære, som deler min væren nu – lad os spejle os i hinanden og møde det vi har brug for at se forbindelsen til nu.
Jeg er den som taler, og den som lytter, den som giver og den som modtager – men jeg er også det, som bliver sagt, hørt, givet og modtaget. Jeg er Minjaia og Månen. Jeg er den samtale vi har, og det den fører til.
I denne stund er jeg alt som er.
Ordene kan virke overvældende. For tages de helt ind, da ved vi, at al søgen kan ophøre. Intet er bedre end her, lige i dette øjeblik. Alt er lige her, lige som det er – og det er det rette.
Som mennesker har vi haft brug for at tro. Troen på at blive noget andet, troen på noget bedre. Troen på at den rette søgen ville bringe os til det sted, som vi tænkte var det rette for os. Menneskelivet har til tider føltes overvældende, og mennesket har tænkt og følt sig fremmed i det.
At være fremmed, ikke at høre til, at føle sig uvelkommen har fulgt menneskelivet længe. Men den tid skal snart ophøre. For menneskers bevidsthed lysner, og vi ser en ny sandhed.
Vi er alle dele af det, som øjeblikket udgør – dele af alt som kan sanses. Du ser med dine øjne, jeg med mine. Vi ser på hinanden og vender blikket mod samtalens emne. Vi ser det samme, men med egne øjne. Måske forstår vi ikke det den anden ser. Måske forskrækker det os. Måske undrer vi os – fordi det den anden ser, lader til at være noget helt andet, end det vi selv opfatter. Vi troede, at der var et syn, der var det rette – én sandhed – og bliver usikre når der viser sig to. Det kan ikke være sandt :-), tænker vi måske, og føler den andens syn lidt faretruende.
Men det ER sandt. Vi er hver vores sandhed, og sandhederne tilsammen er det, som er i hvert foranderligt nu. Dét er det rette – at hver vores sandhed skaber nye foranderlige sandheder i hvert øjeblik.
Vore øjne ser det samme, men vores bevidsthed opfatter noget forskelligt.
I denne verden eksisterer mange sandheder side om side. Ser vi i Danmark på en hund, tænker vi på en kær ven. Ser man i Kina en hund, tænker vi på et måltid mad. Ser vi i Danmark en ko, tænker vi på et måltid mad. Ser de i Indien en ko, tænker man på guddommelig væren. Alle synene er væsentlige og sande for dem som ser dem. Men er det ene mere sandt end det andet?
Ser vi ud i natten, opfatter vi mørket, stjernerne, månen og naturens lyde. Ser vi ud i dagen, ser vi træer, bygninger, solen og meget mere. Forsvinder det ene når det andet er fremme 🙂
Der er mange sandheder, og de er os venligt stemt. De udgør en større sandhed sammen med vores egen. Så lad os spørge, hvad bringer din sandhed til min, og hvilken skaber de nu sammen?
“Fred er at skabe”
Lad os skabe et rum af kærlig sandhed:
Træk vejret dybt og indånd den ene sandhed vi alle deler – livet. Træk livet ind, lad det flyde i hele din fysiske, emotionelle og mentale væren …….. og sæt det fri med din udånding, sæt livet fri til at bevæge dig og verden omkring dig. Gør dette og forestil dig, at mennesker verden over gør det samme. Se alles liv flyde frit. Se hvorledes det bevæger dig. Se at din næste indånding er din næstes liv, som denne deler med dig. Og mærk hvordan du deler livet med livet selv.
Mærk at livet er vores. Livet er vores ene sandhed, som altid er, i alle rum, i alle væsener. Hvad vi gør med livet, er vores eget anliggende, og det er evigt foranderligt. Vi gør det vi vil og har brug for! Livet er livets anliggende og det er evigt bevægeligt. Se livet som en uendelig kilde til mere liv. Der er nok til alle, for det er dét som altid er – også når vi ikke er. Ser du nu at livet er evigt og dermed vi?
Hvil med alt levende i denne livets kilde. Se nu sandheden – din sandhed – gennem livets øjne. Hvad er da din sandhed nu?
Skriv den i dit hjerte, der hvor alle dine andre sandheder var. Tak nu for din indsigt og glæd dig til den næste. For netop i dette nu skabte du den næste sandhed.
Træk livet ind og spred det som ringe i vand på din udånding, og vær fred.
Der er, kære, intet som står stille. Lad dig ikke længere forskrække og vær ikke længere bekymret. “Frygt ej”, sagde vi engang. Frygtens natur er at fastholde. Så lad os løse frygtens knuder og skabe nye sandheder sammen. Lad os slippe de samme sandheder, som livet, der er i evig bevægelse, og skabe de næste.
Lad os være nye hvert øjeblik, for sådan lærte vi det i oprindelsens tid. Vi lærte at give slip på oprindelsen og være skabere i og af det evige liv.
Jeg er Lene og Minjaia – med månen – medrejsende og ved din side
Minnaiah 