Fuldmåne i juni – at lytte

I lyden og lyset af fuldmånen har jeg lyttet og lært. Jeg hørte min egen stemme sige: Tal, kære, for du har meget på hjerte. Og da lod jeg mig tale til der ikke var flere ord, og lyden af stilhed fik plads til at samle mit hjerte.
wpid-img_20140612_231228.jpg
Kære du, velkommen til. Lad os lytte og beskrive visdommen i stilheden nu.

At opfange månens budskab er dét at vi tillidsfuldt lader os oplyse, så alt er synligt. Hun lyser på og kalder med magnetisk kraft på den energi, der binder sig til emotionerne. Hun henter dem helt frem, så det bliver helt klart, hvilken indsigt der er brug for, for at kunne navigere i de bølger der vugger livets båd – dig – til tider lidt voldsomt måske.

At opfange månens budskab er at lede sig ind i det stille vand, hvor alt, selv stilheden, er en lang bølgende blød bevægelse.

Budskabet sætter lyd og ord til den væren, du er i det øjeblik, og med din egen stemme kan du fortælle øjeblikkets historie og drage din indsigt. Bed om at se helheden og du vil høre dig fortælle med ord, der maler billedet at dette øjeblik som en enhed i helheden. Du vil se enhedsøjeblikke flyde i et uendeligt rum at stille vand, nøjagtigt som planeter, sole og måner bevæger sig stille og balanceret med hinanden.

Tag nu dette øjebliks stemning, sæt dine indsigtsfulde ord på det og sæt det som en båd i rummets vand. Se det bæres af vandet og opdag alle de andre både. Se at du er indsatslederen, der har afstemt og kommunikeret deres bevægelse i forhold til hinanden.

I dette nu kan du glædes over den sammenhæng og mening du har givet alting – den helhed du har været medskaber af.

Hver båd indeholder en indsigt og erindring, og i det stille vand flyder de frit i dig for at tjene dig.Husk på dette hav af indsigt og vend tilbage når som helst du har lyst.

Oplever du bølgegang i din væren, kan du lade månen lyse over dig, så du igen finder ind til det stille hav, hvor du kan høre dine budskaber.

Der er, kære, indsigt at hente i alt omkring dig. Hver kvist, blad, blomst, fugl, dyr og menneske bærer et budskab, som er dit eget. Så lad dem møde dig, så du kan lade dit budskab komme til verden med dine ord.

Jeg er Minjaia og Lene, med fuldmånen – medrejsende og ved din side

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.