Menneske og engel – en fri væren

Kære du! Velkommen til mit hjerte – ikke på ny men altid – for du er min søster eller bror på en vej, der ligner min.

dsc_0316.jpg Og fra tid til anden har vi brug for at mødes og mærke den forening vi udgør.

Et voksende fællesskab af bevidsthed, der søger sig som én, for sammen og stadigt at skabe ét fredfyldt uendeligt NU.

Den seneste tids svar fortalte mig, at mit spørgsmål stadig er: “Hvem er jeg og hvad skal jeg?”

🙂 Jeg er!

Det er svaret på begge spørgsmål. Og jeg tror du er her, for at høre netop det svar. Der er intet bestemt at gøre, intet at opnå. Du er og dét er sandt. Hvem eller hvad du er, afgør du hvert øjeblik ved din væren. Ikke ved din tro eller moral – blot med din væren.

Dine spørgsmål om hvem og hvad hæfter sig til erindringer fra fortiden, men den er forbi, og du har forlængst været meget og mange andre. Dine spørgsmål om skal og bør hæfter sig til fremtiden, men der er du ikke endnu.

Mon du sammen med mig kan opdage, at din frihed er absolut. Din væren er fri. Den er, uanset dine emotioner og tanker af fortid og fremtid. Den er uanset. Du kan forsøge at betinge den, binde den til noget bestemt, men det lader sig ikke gøre. Den vil altid flyde frit.

Du kan vælge at flyde med den – lade hele dig samles, være ét og flyde frit. Du kan vælge at lade dine tanker og emotioner binde dig – og opdage splittelsen og spørgsmålene igen. Det har du måske brug for en tid.

I din menneskelige skikkelse har du fået dit frie valg.

Du er en engel i menneskelære. Som menneske har du evnen til at skille tingene ad og derfor se og opleve helheden i mindre dele.Det er fantastisk, kære! At kunne se og være det hele på samme tid. Tag englens sanser i brug og lad dig se hele den væren du som menneske kan manifestere.

Lad os være – være fuldt og helt, lige nu.

Jeg er Minjaia og Lene – medrejsende og ved din side.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.