Nymånen i april – Det himmelske jordiske hjem

Velkommen til, kære! Lad os sammen trække vejret dybt og mærke himmel og jord som en samlet kraft igennem og imellem os. Jeg er Minjaia – den som lytter og bringer nymånens budskab.

wpid-img_20140404_223440.jpg

Kære I, som bærer jordens kraft i det fysiske. Netop dét er en sjælden gave at få i dette mægtige og samtidige univers, og det er kun som menneske, at det er muligt at modtage gaven.

Fra tid til anden mærker du længslen efter “hjem”. Et hjem du ikke altid oplever tæt på. Men det er vores ønske at du husker nu. Husker at hjem er det som opstår, når du samler din opmærksomhed og kommer helt til stede – når du er helt vågen i alt omkring dig.

Hjem er hos dig! Og vi er hjemme hos dig. For du har indrettet det, så vi alle har plads. Vi smiler lidt, for du tvivler lidt på det vi siger. Men, kære, det er sandt. Dit hjem er vores. Du troede bare en tid, at hjemmet var hos os.

Lad nu dette være din nye viden under den nye måne: At du har skabt det menneskelige hjem på jorden, hvor vi kan være hjemme, når vi rejser gennem Moder Jords bevidsthed. At vi har skabt det himmelske hjem, når du rejser gennem den “åndelige” bevidsthed. Vid også, at der for os ikke er forskel eller afstand. Alt er et.

Alt er ét stort hjem med mange rum, som vi sammen har indrettet. Kan du se det? Igen vækker du vores smil, for vi mærker, at du ser det, og dét var vores ønske nu.

Så lad alle dine rum være himmelsk jordiske, så mennesker og stjerner kan bo sammen deri. Da er vi alle hjemme.

Jeg er månen – medrejsende og ved din side

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.