Fuldmåne i april – “Jeg er” – én bevidsthed

Vær hilset og velkommen igen, kære du, som søger dine næste spørgsmål.

wpid-img_20140415_071733.jpg

I en nat, hvor tiden syntes at stå stille, samledes al energi om én opgave; at forløse de mange svar, som søgtes til opstigningen af den næste cyklus. Dels en månecyklus, dels en astrologisk cyklus.

Meget er sat igang, kære undrende, meget der virker forvirrende for dig og den verden, der omgiver dig. Intet er eller bliver nogensinde igen, som det var. For du har med denne fuldmåne ladet dig oplyse så langt du kunne, og din bevidsthed vil for altid nu søge oplysning. På samme måde som mennesker har nydt rusen fra nydelsesmidler, vil de af jer, som var opmærksomme i denne fuldmånenat, i de næste dage mærke det opløftende og bevægende ved absolut hengivelse til den vågne bevidsthed:

Jeg er!

For det var denne månes hensigt, at lade dig opleve et glimt af absolut bevidsthed.

Det er ikke hensigten nu, at mennesker skal forblive i denne tilstand, da den ikke i fuldt omfang rummer næring til menneskekroppens fysiske væren. Men det er hensigten at samarbejde med mennesker, og assistere ved hver given lejlighed. Det er hensigten at samarbejde med enhver, der ønsker at træde ind i den vågne bevidstheds rum.

Men hvad betyder det, vil du spørge. Kære, lysende ven, det betyder, at du nu, hver gang du har brug for det, vil kunne danne kontakt med dit højere selv, med dine guider og mestre på vejen. Der vil ikke, som før, være hindringer eller begrænsninger. Den viden, du har brug for, er din og givet allerede. Sæt blot stikket i kontakten 🙂 og alt vil være dig oplyst.

Se alt som din sandhed, og se at din sandhed er den, du har brug for. Se at andre sandheder hører andre til. Jeres sandheder vil samarbejde, når I anerkender jeres egen.

“Dette er min sandhed, lad mig høre din.” Således skal det lyde fra hver af jer i tiden frem. Og som vilde blomster på en fredelig eng, vil I springe ud, blomstre og udgøre en perfekt bevægelig harmoni, som er fred.

“Jeg er!”

Dette vil du mærke, ikke personligt, men planetarisk. I den næste tid, vil du opleve ganske fysisk glimt af hel væren. At du er ét med alt!

Måske mærker du det blot i en enkelt vejrtrækning. Men det vil være nok til, at du aldrig glemmer det eller sletter det af bevidstheden igen, som det skete engang i fortidens æra og væren. Det vil være nok til, at du i din daglige bevidsthed kan leve i tæt samarbejde med alt omkring dig, idet din opmærksomhed på¨alt levende og alt det som levende har skabt, vil bære englens og skaberens anerkendelse og kærlighed.

Så glæd dig, kære du, som finder dette interessant. Send forvirringen og uroen en kærlig tanke, og vid at det var bevægelser fra en enorm storm, der rørte alt levende. Mærk at livet er tydeligere end før, og lad dig takke, for at have bevæget dig smidigt og stærkt både i og med elementernes hvirvlen.

Jeg er månen – som du et væsen af visdom og væren – medrejsende og ved din side.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.