Med skabelsens vilje, frembragtes en lyd. Lyden antog en form og farve og synliggjorde dermed alt det som er.

Af lyd er vi vågnet, for at fuldføre det billede, vi ikke var bevidste om, at være en del af. Vi var ren væren, samlet i ét hav af stille bevægelse. Vi var liv.
Idag afslører vi dette liv. Med skabelsens vilje frembringer vi lyd og antager form og farve, så vi ses i havets bevægelse.
Vi er alt liv, som bebor Jorden. Vi er alt det, som svæver i rummet. Og vi er alt det, som endnu ikke synes, som venter på en lyd.
Du, som læser og lytter vil måske spørge: “Hvad skal jeg bruge det til?”
Du, som læser og lytter søger lyset. Søger lyset, som en vej til friheden, en vej til at blive “et bedre menneske”, en vej til at blive oplyst, en vej hjem.
Men ser du, at du ER lyset. Du ER det lys, som lyden frembragte. Så, kære du, som er så velkommen her. Du skal bruge det til at vide, at det er dig selv, du søger efter.
De stille stunder, hvori du finder dit hjertes rolige rytme, dér mærker du dét, DU opfatter som lyset. Men mærker du også lyset i den urolige rytme? Kan du opfatte dét, som en del af det lys du søger?
Dette er din opgave, kære lysbærer. Lad ikke længere en tro på, at lyset er et andet sted, få dig til at søge. Indstil eftersøgningen. Vær og bær alt det du er. Da vil du mærke lyset, som altid var. Lad din bevidsthed hæve sig over idéen om, at noget er lysere end lys. Lyset er uanset hvad du ser. Du er uanset hvordan du ser og ses. Så lad ingen tro efterlade dig eller andet i mørke. Alt som er, er lys, skabt af den vilje, som frembragte lyd.
Lyset er – det vi er.
Jeg er Lene og Minjaia – medrejsende og ved din side
1 Comment