Velkommen til, kære I som lytter og læser. Jeg er her for at tale om fred, for det er altid mit budskab. At alt er fred
Der kommer en tid, som I sætter frø til nu, hvor alt er lys, selv i mørke. En tid, hvor I vil vide, at Lyset er kraften bag alt liv, og mørket er det I gør det til.
Mennesker overalt spørger sig i disse tider: Hvor længe skal det vare? Hvorfor krig, hvorfor så mange ofre. Hvad kan vi gøre for at skabe fred?
I ved, at lyset altid var. At det var dét, som skabte alt liv – at det er alt levende. I ved også, at mørket blot er fravær af lys. I ved, at den verden I ser på i dagslyset, er den samme, når det er nat. At jeres jordiske hjem, jeres huse og stuer er de samme både i lys og mørke. Blot ser I det bedst i lyset. Alt dette ved I. Og dog findes der blandt jer en tro på mørket, som en kraft, der er lyset ligeværdigt, en kraft der kan udkonkurrere lyset. En idé om at der findes en kamp mellem de to.
Men jeg siger jer. Der findes ikke sådan en kamp. Lyset deltager ikke i sådan en kamp. Men, der findes mennesker, der tror det. Der findes mennesker, der med denne tro ruster sig til kamp med våben og iklæder sig beskyttelse og farer i det, som er krig.
Menneskets vej mod oplysning går gennem opdagelsen af dualiteten. Gennem erkendelsen af, at alt er ét. Gennem erkendelsen af, at det med sin frie vilje er universets mægtigste skaber. Der findes mennesker, der med tro og overbevisning anvender deres frie vilje til at skabe fred. Men på hvilket grundlag, hvilken tro? Det sted vi vandrer henimod bærer ingen tro, ingen overbevisning – kun den ene, at alt er ét. Og bæres denne tro til hjertet, kan den frie vilje kun anvendes frit og uden begrænsende tro. Således er fred en tilstand af den ubetingede kærlighed og ikke et vilkår, der kan skabes.
Der er i tiden stor forløsning til stede. Alle disse trosformer og overbevisninger er bragt frem i lyset, så at mennesker kan se. Lad jer se hver eneste tro, og lad jer se, hvorledes den fører jer til idéen om nødvendigheden af adskillelse. Lad jer se, hvorledes I med hver jeres tro dømmer den andens tro – og dog ved I at alt er ét 🙂
Tænd, kære læser, lyset overalt i dig, og se hvor din tro bærer dig hen. Bærer den dig mod frygt og vrede, da skynd dig derhen og se, at det var din tro som begrænsede din frie, kærlige vilje til at leve. Læg troen til hvile og tak den for sin læring til dig.
Tror du på et mørke, da rejs til denne tro og spørg den:
Hvorledes kan du med mig skabe fred? Og troen vil svare dig: Jeg kan intet skabe. Det er din evne, som menneske, jeg er blot din tro. Du kan skabe hvad du vil, når du vil. Skab det du tror eller det du ved. Valget er dit, og det er frit. Jeg er din tro, blot din tro, og jeg forsvinder som dug for solen – som mørke for lyset. Så, tænd lyset, kære.
Tag på rundtur i dit sind og betragt herfra dit jordiske hjem og menneskene. Husk på de vise ord: “Tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør”. Det de gør, er ikke det de ved, men det de tror. Og troen fylder menneskets sind med overbevisning.
Lad det nu ske, at du ikke længere er den overbeviste. Lad det nu ske at du er den vise. Den som har tændt lyset og ser klart, at lyset er det som er. Lad det ske, at du er det lys, som skinner på alt. Lad dig i mødet med tro og overbevisning vide, at mødet er opstået, fordi du endnu engang har skabt en mulighed for at vælge din frihed og opdage din væren i ét med alt.
Jeg er Lene og Minjaia – medrejsende og ved din side
Minnaiah 