Fuldmåne i januar – uendelig vandring og væren

Velkommen til, kære undrende. Lad os bringe klarhed til dette øjeblik.

IMG_20131215_191401

Jeg er månen, som rummer de stemninger, du bærer på nu.

Ja! Der er undren og tvivl.

Vi har lært dig, at det du er, er det du vil – at det du vil, er det du skal. Alligevel oplever du, at dit liv er fyldt med hændelser, der ikke opfylder dine forventninger. Det bringer undren, for du har lært alt dét.

Men kære, alt er som det skal være nu – og var det altid. Du har søgt, arbejdet, øvet og opnået indsigter, der har bragt dig en ny ro og til et sted, hvor din evne til at skabe kreative løsninger folder sig mægtigt ud.

Og dette er din læring nu: at skabe kreative muligheder fremfor løsninger.

Lad ingen vilje og handling lede mod et resultat, men en mulighed. Se alle idéer, handlinger og hændelser, som skabte muligheder fremfor endegyldige resultater. Der vil aldrig længere være en endestation, men blot den næste station på vejen, og kun du ved at skabe nye muligheder ud af den.

Forstår du, kære, din søgen efter et resultat – en løsning, satte en grænse for din formåen og læring. Derfor kom du hertil. For at få muligheden for altid at gå videre, altid at være skabende.

Du er skaberen og det skabte – en uendelig væren og proces.

Dette er årets første indvielse i vandringens år. Vandringen får aldrig ende – opdagelserne er uendelige, skabt af dig, som den kreative opfinder og forsker. Ser du nu, at idéen om resultater begrænsede din bevidsthed og skabte et tomrum i dine emotioner.

Lad dig nu være fri af dine forventninger om, hvad du ønsker at opnå, og lad dette være dit mål alene: at opdage og skabe nye muligheder af hver hændelse, tanke, handling og stemning.

Jeg er månen, som bringer ro og klarhed til dit sind og dine emotioner. Vær fri og gå med fred.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.