Kære du. Tak fordi du lytter med. Der er et budskab, som brænder sig så meget på, at det i min fysiske krop sætter tydelige spor, og det går op for mig, at dets væsentlighed er enorm for os alle. Jeg har hørt det i brudstykker gennem noget tid nu, og hvert lille stykke har bragt mig både undren og glæde, for i den proces er sammenhængen i universets væren blevet en del af min. Og det, kære læser, giver fred og frihed helt ny mening og oplevelse.

Alt jeg skriver om på disse og andre sider, er ord, der kan følge os på vejen hjem. Den vej, der lærer os om alt det, vi er i det hjem.
Vi ER hjemme, og vi har været det hele tiden. Men adgangen til den del af bevidstheden, som altid ved det, er endnu ikke helt fri, og derfor er vores oplevelse af det endnu ikke konstant.
Der er dele af os, sider vi måske ikke bryder os om at kende, der på sine knæ beder os indtrængende om, at vi tager dem til os og bærer dem med vores ubetingede kærlighed i hjertet. De trænger til det, nøjagtig som de udstødte, glemte og forsømte vi har hørt om gennem tiderne og historierne.
Det er nu tid, kære, at du tager disse sider til dig. De har været alene længe nok nu – og du kender til ensomhed, ved jeg. Lad dem ikke være alene længere – lad dig samle dig.
Så træk vejret med mig, og forbered dig på at gøre brug at det potentiale, du virkelig kom hertil for at bruge – din evne til at elske dybt og ubetinget. Træk vejret og se de dele af dig, du helst undgik. Se dem i deres uvidenhed og magtesløshed.
Hvad mærker du? Mærker du, som vi, at de har brug for din visdom og dit rum?
Prøv, om så bare for et øjeblik, at lukke dem indenfor og byde dem velkommen i dit hjem. Se dem flytte ind i deres værelser, og mærk et øjeblik efter. Mærk at du føles hel. I dette øjeblik er du fri af tomhed, ensomhed, frygt, vrede, sorg m.m., for du er hel og dine rum er fyldte af dig – der er intet at savne, ingen længsel efter noget. Blot væren.
Budskabet er som altid før, kære lyttende: Søg og se din modsætning. Den ene pol af de 2 som tilsammen udgør aksen, hvorom hele din hele verden og væren drejer sig.
Der er grund til stor glæde i netop dette øjeblik. For netop nu er du fred. Den fred du kom for at give til verden. Den er dit valg, og du er fri til at vælge den hvert øjeblik.
Giv dig nu tid til at opdage dette.
Jeg er Lene og Minjaia – medrejsende og ved din side.