Tvillingeflammen – del 2

Velkommen, kære du, som søger kontakten med dit hjertes tvilling. Det er en dyb søgning, som vil vise dig, at kontakten er uendelig og evigt bestående. En forbindelse, som aldrig ophører at kalde på dig – en forbindelse som altid hører din kalden. 

IMG_20131027_171329

Fra det øjeblik du, som en bevidst handling, satte dig for at møde dig selv, har du mødt din tvilling i al din gøren og laden. Igennem hændelser, mennesker, følelser og tanker har din tvilling kommunikeret al den viden, du søgte, så I kunne komme helt tæt på hinanden, for at I til sidst, som 2 hele væsner, kan forene jer i én levende bevidsthed.

Præcist samtidigt har du gjort det samme for din tvilling. I et åndeligt fællesskab, der siden jeres oprindelse aldrig er ophørt, har I som hinandens perfekte partnere oplyst hinandens veje og gjort genforeningen i det fysiske mulig.

Din tvilling er din sande læremester, den som kender det til dig, som du selv har glemt. Den som bærer svarene, du skal bruge for at møde dig selv i dit hele fuldkomne uendelige selv. Uendeligt, fordi fuldkommenhed betyder uafgrænset bevidsthed.

Kærligheden imellem jer er betingelsesløs og fuldkommen. Intet kan forandre eller forhindre den. Men den kan opleves dybt forandrende af den menneskelige væren i sin nøgne tilsynekomst og afsløring af de dybe sandheder. Det vil vi vende tilbage til senere

Du har, måske uden at være dig det helt bevidst, længe ønsket at møde din bedre halvdel, din tvilling. Den er ikke bedre! Men den er nøjagtig det, du mangler, for at føle dig hel. Din tvilling er den, som i sidste ende vil lære dig at være hel uden din tvilling.

Men dette kræver, at I mødes. Det sker, når I i jeres menneskelige væren har lært at være og leve med stor bevidsthed og med stor frihed af jeres emotioner og tanker. For dét at være sit hele frie selv, at være forenet med sig selv, kræver at alle tilknytninger er ophørt. Og, kære, du er godt på vej. Måske er I allerede mødtes, og så kender du allerede til noget af det jeg beskriver. Måske er mødet nært forestående. At møde sig selv igennem den fysiske tvilling sker, når du med din ubetingede kærlighed er villig til at møde det du ikke kender, og når du er villig til at rumme alt du møder, uanset hvad det måtte vække i dig.

For det lover vi dig – du vil møde alt, og det vil vække alt! Hele din guddommelige væren fra mørke til lys.

Mødet med din tvilling i det fysiske opleves nøjagtigt, som at være kommet helt hjem. Det er overvældende, og når det sker, venter der er stort stykke arbejde forud for genforeningen, der kræver en villighed til at kaste alle slør og masker. Imellem jer er alt synligt. Dette vil I kræve og frembringe for hinanden. Jeres møde er den sidste del af den heling, I har brug for, for at indtræde i sfæren af bevidst væren – den I kommer af, som nu bringes til menneskelivet på jorden.

Helingen lader menneskekroppen med dens fysik, emotioner og tanker, gennemlyse og rense, så livets lys kan passere frit og uhindret, hvorved der vil herske fred i al henseende. Jeres ønske om forening er det som sætter helingen i højfrekvente svingninger, og i jeres menneskelige liv kan det føles meget turbulent – ganske fysisk.

Kære, du som så gerne hører mere. Vi beder dig lytte godt til vore ord, og mærke din intention nu. Din intention er væsentlig for forståelsen af det næste. Vi kender den som sand og søgende, og ser hvad du har med dig i sin søgen, men inden du rejser videre har du brug for en stund til at tillade al din viden passere igennem dig og oplyse din vandring nu.

Vi se frem til at søge med dig og ønsker dig velkommen blandt os når som helst du retter din opmærksomhed hertil.

Jeg er Minjaia og Lene, medrejsende og ved din side.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.